Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

På visit hos Susanne og Lars

Lotus og jeg blev inviteret på kaffe og boller her til formiddag. Susanne havde jo fødselsdag i går, så vi havde en bette “dusk” med til hende. Lotus fik desværre mavekneb derovre og var bare så pyllert og sølle. Så typisk, når vi endelig har fri sammen og skal noget, så bliver hun skidt tilpas. Øv. Men det var hyggeligt alligevel, trods pylleriet.
Jeg har fået færdiggjort Chilis invitationer til hendes fødselsdag. Regner med at dele dem ud i dag og planlægge med børnehaven også. Hun skal jo holde fødselsdag for hele børnehaven om formiddagen dernede og så har hun inviteret hendes bedste venner (Morten, Liva, Julie og Mikkel) med hjem til Disney og hygge efterfølgende. Håber at forældrene også har lyst til en kop kaffe og kage, når de henter ungerne igen om aftenen.

Lykkedråber regner over os i dag!!

Hold nu op en SKØN dag. Mette hentede mig i morges og vi drønede i Ikea og Toys R Us. Jeg fik købt lidt køkkengrej til ungernes legehus og vi hyggede os bare sådan derude. Vi spiste lækker frokost i ikea og havde bare den bedste dag. Endnu bedre blev den efter et VILDT opkald til Mette og et opkald til mig fra John. Han har fået sit job igen! NØJ, hvor er det godt. Mette og jeg var begge helt oppe og køre over begge vores opkald. Så god en dag!! smiley Og så skønne ting, der sker i vores liv lige pt. Man kan da kun blive glad. Behøver jeg sige, at det føles som om solen har skinnet på os i dag, selvom det har regnet hele dagen?!? smiley
I går fik jeg også mine nye øreringe fra Karin. De er bare så fine og perfekte. Er så glad for dem. Havde også et af parrene på i dag, så de kunne blive vist frem.
KBSDesign

Nu venter jeg bare på klokken bliver 17.00 – for så har Finn og jeg en playdate inde i Klokkerholm. Vi glæder os og der kommer selvfølgelig billeder herind senere fra turen!

Et lægebesøg overstået…

Gik og frygtede mit lægebesøg i dag. Desværre.. eller heldigvis (hvordan man nu ser på det) så fandt de ikke noget. Så skal tilbage til egen læge og så videre derfra igen. Ja, det er nu ikke sådan en stor hemmelig hvad det var jeg var til lægen med. Men, det er lidt små-pinligt. Jeg skulle have en kikkertundersøgelse i tarmen. Lægen kunne ikke finde årsagen til mine voldsomme blødninger, så nu skal jeg til nogle andre undersøgelser. Han kunne godt se jeg havde blødt, men kunne ikke se hvor det kom fra. Efter lægebesøget tog John og jeg på kaffebar. Jeg var noget groggy efter undersøgelsen, så det gjorde godt med en god kaffe og et stykke Cheesecake. Nøj, det var godt. Tror også John er blevet lidt mere frisk på den der ide med kaffebar. Det var i hvert fald ham selv, der foreslog vi skulle derind. Derefter tog vi lige et smut ned igennem gågaden. Der var dog ikke noget, vi skulle have. Vi kiggede bare og nød solen. Vi kørte derefter til Brønderslev efter svinefoder til grisene og rundede lige ynglings-genbrugen derinde. Jeg fandt en fin trøje, jeg bare ikke kunne leve uden. 29 kr. Jo, jo, det kunne jeg lige klare!

Da vi kom hjem prøvede jeg at få nogle timers søvn. Dog uden held. Men, det kvikkede mig lidt op at ‘ninnen’, Mette, inviterede på kaffe og muffins. Vi fik lige en timers sludderi og så måtte jeg af sted efter ungerne.
John har fået sat vinduer i garagen. Det pyntede godt nok. Vi fik også fixet legehus-døren for ungerne. Døren kunne ikke rigtig åbne og lukke. Så nu er det lavet og vi fik (som tak) kaffe (vand) og kage (plastikmad) inde i legehuset. Vi kunne lige være der alle mand. he he.