Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

4. og 5. dag hjemme…

Dagene fylder lidt sammen, til trods for man har et job at passe og tre børn, der skal passes og skal hjælpes med skole og aktivering. Pigerne er gode til at finde på ting at lave.

I går lavede de hjemmelavet pasta, som de morede sig meget med at lave. Og så lavede de pandekager til eftermiddagspausen.

Igår var der billedkunst på programmet herhjemme. Ungerne fik den idé at de ville male æg til Christina, der havde fødselsdag i går. Så i gang de gik og senere var vi oppe med en bakke æg, en perleplade Fønne havde lavet og det kranie vi fandt i går, gav vi til Christinas søn, som elsker sådan noget. Tror og håber det skabte lidt glæde.

Vi fik travet vores daglige tur i skoven, alle mand. Det er så vigtigt lige at komme ud og lufte hovedet og få gang i kroppen. Geder er selvfølgelig også blevet besøgt og klappet en del. Er meget taknemmelig over vi bor hvor vi bor og vi har muligheden for at komme ud og der altid er noget at give os til.

Vi måtte også aflyse vores deltagelse i min fætters bryllup i maj. Det er det eneste rigtige og ansvarlige at gøre. Selvfølgelig brand-ærgerligt, men det kan ikke være anderledes som situationen er lige nu. Konfirmationerne er flyttet til sidst i august i år?!? JA, det er helt vildt. Så synd for dem der skal konfirmeres i år. De unge mennesker har nok sværere ved at forstå situationen end vi voksne har det.

Lotus og jeg tog en tur ud med Bimmer i det gode vejr. Elsker simpelthen de lyse timer vi er gået i møde.

Dag 3 hjemme

Må indrømme at det nu er lidt hyggeligt at have ungerne hjemme og vi ikke har travlt med at komme af sted og i skole, på job og i børnehaven. Vi tager det hele stille og roligt. I eget tempo.

I frikvartererne og mine pauser har vi været ude ved de små gedekid.

Chili og Phoenix har selv bagt cookies i dag. Og hold nu op, hvor var de gode. Chili beviste også i dag at hun har hjertet på det rette sted. Deres far er syg og hun lavede en lille pakke til ham, som vi kørte vej med.

Da jeg fik fri fik vi gjort rent ved rotterne og fiskene. Så er det krydset af.

Og da René kom hjem fra job, gik Lotus, Fønne og jeg en tur op i skoven for lige at lufte tankerne og hovedene.

Phoenix fandt et kranie til samlingen derhjemme

2. dag derhjemme

I dag er gået stærkt. Ungerne har. Lavet deres leksier og Chili har været så sød at bage boller (helt selv) sammen med Phoenix. De var gode.

Lotus og jeg valgte at gå en lang tid da jeg fik fri. Vi endte med at gå 5 km ud over markerne og fik en masse frisk luft. Solen tittede også frem undervejs.

I frikvartererne har vi været ude i stalden og kigget til gederne. De bliver sødere og sødere og ikke mindst frække de små.

Phoenix 3 år

Hurra, hurra, huuuurraaaa – i dag bliver Fønne 3 år! Ja, i læste rigtigt – 3 år! Det er helt vildt som tiden flyver af sted. Vi vækkede ham med fødselsdagssang, gaver og morgenbord inden en lidt anderledes hverdag kunne gå i gang herhjemme med hjemmearbejdsplads og hjemmeundervisning.

Phoenix fik en masse Gurli Gris sager og lidt maskiner. Særlig glad er han for AG og FPs gave, en fjernstyret “bil”. De kom forbi og lagde gaven udenfor til Phoenix. Vi tør ikke risikere noget. Phoenix vinkede og kyssede igennem ruden til dem.

René har bagt de bedste og lækkerste boller og jeg fik bikset en Gurli Gris lagkage sammen som Phoenix havde ønsket sig.

Dagen i dag er gået fint, med ungerne hjemme. René har også fri, så han kan se lidt efter dem, så jeg kan få arbejdet.

Da jeg fik fri gik vi en dejlig tur i det skønne vejr. Man bliver glad helt ind i knoglerne af sådan en tur.

Og Phoenix fik sin Gurli Gris lagkage

Og ellers har vi hygget ude ved de små gedekid og ungerne har lavet hjemmelavede pizzaer til aften.

Det har været en dejlig dag og jeg er sikker på at mindste manden også har hygget sig. Han er i hvert fald fald gået kold på sofaen efter to hjemmelavede isvafler ? Mæt af indtryk og mæt i maven ?