Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Et par rolige dage i Coronaland

Ungerne kom hjem til deres savnede far i går onsdag og skal være der til søndag. Så kan jeg også få lidt ro til mit arbejde og tanke energi-kontoen op igen. Det er nu gået rigtig fint med at have ungerne her, men indrømmet, jeg når mere, når de ikke er her. Det giver sig selv. Men har virkelig nydt at have dem hos mig og glæder mig sindssygt til de kommer hjem igen.

René er flittig herhjemme med Projekt-Gedefold. Han bygger og bygger. Det bliver også virkelig fint. Glæder mig rigtig meget til det er færdigt. Så kan folk komme ud og kigge de små kid på folden. Der vil blive klappet et “klappe-spot” ude ved vejen, ved indkørslen, hvor folk kan komme helt tæt på og klappe og give godbidder. Forhåbentligt i næste uge vil mor-gederne og de små komme derud til offentligt skue. De voksne hanner vil blive i hønsegården lidt endnu.


Vi venter på dyrlægen kommer. Han kommer i dag eller i morgen. Jeg har bestilt tid til kastration af Aksel. Vi skal ikke have flere og så skal vi af med de to kastrater vi har og så beholder vi de små kid og Aksel. Så har vi den flok vi gerne vil have. Og de er kælne og menneskesøgende. Dyrlægen kommer i den omgang også med ormekur til alle de firbenene.

Update. Da jeg fik fri fra arbejde var René stadig igang med arbejdet udenfor. Jeg fuldte trop og hjalp med at male.

Vi fik også taget modet til os og fik sat nogle øremærker i et par geder. Det var ikke så slemt og gik egentlig tjept. Besætningsdokumentet blev også opdateret. Så er der styr på det ?

Tre søde små gimmere

Mary læmmede tre velskabte gimmere. Vi har valgt at kalde dem: Kirsten, Karen og Kathrine. Kathrine har lidt bløde “koder”? Ja, hedder det “koder” på en ged? Ved i hvert fald at føl kan have det når de er nyfødte. Hun er meget blød i bagbenene. Hun er ikke lam og kan snildt flytte sig rundt, men hendes led er meget bløde i “knæ” og i “anklen” – men har hørt det skal “gåes væk” og det nok skal blive godt igen. Der skal bare træning og atter træning til. De har nok været godt klemte inde i maven, nu der var tre kid.

Fik lige bestilt flere øremærker i dag. Havde jo kun bestilt til fire nye kid, ikke det femte. Men nu er det så også snart på plads. Vi har øremærkerne og tangen, vil bare ikke skabe panik ved at sætte dem i og synes simpelthen de små er for lille endnu. Det skal bare gøres inden 60 dage, så vi når det nok. Erstatnings-mærkerne er også på plads, de skal “bare lige” i ørerne på de voksne dyr vi har. Eller.. det vil sige, vi skal lige tage os sammen. Ærligtalt, så synes jeg ikke det er den mest spændende og rareste opgave. Men det skal bare overståes. Måske jeg endda bliver hærdet gede-mutter? he he.

Her sidder Fønne med Bjarne, der er 1 uge gammel

I hjemmeskolen har vi (næsten oplagt) Biologi. Ungerne har været med til hjemmefødslen af de små kid og har fået en på opleveren må man sige.

Den stolte mor og hendes tre små gedekid: Kirsten, Karen og Katrine
Lotus sammen med Britta, der er 1 uge gammel nu

Mary har masser af mælk og vi regner ikke med vi skal assistere med flaske. Men vi er i beredskab, hvis det skal til. Kidene vokser fint og patter fint hos deres mor.

Projekt gedefold og mere bål

Snobrød på gårdspladsen i læ for den kolde vind

Så ramte vi 8. dagen hjemme i denne corona-periode. Weekenden er fløjet af sted. Ungerne ville lave bål igen og René gik i gang med at lave den nye gedefold. Det bliver så godt for gederne og ænderne at de kan komme ud på en stor ny fold med masser af græs.

Vi napper et stykke af det græs, der er på gårdspladsen, som vi aldrig bruger alligevel og hvor græsset gror som ukrudt. Vi tager også en bid af hestemarken, så de får et ordentlig stykke at rende på. Nu skal vi bare have fundet os en sød landmand i nærheden, der har nogle natursten, som vi må få til gederne. Og René vil have bygget et fint gedehus og andehus. Glæder mig sådan til det bliver færdigt og dyrerne kan tage det i brug.

Mary er simpelthen rumletyk. Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tro der var 4 kid derinde? Og hun aldrig går i fødsel. Synes hun har gået længe nu og vi har hver dag troet at NU går hun igang… Men næh, nej – ingen kid endnu. Det bliver nok, når vi mindst venter det – som sidste gang. Jo jo…

Ungerne er stadig hjemme ved mig. Og de er flittige. De laver deres skoleopgaver og er gode til at finde på ting. I dag lavede de stearin-dryp og Chili har bagt gulerodskage.

Min tandlæge ringene i går, på en søndag, og vi fik aftalt en tid i dag til jeg kunne få sat min krone på. Kan ikke gå 3 måneder uden at få ny krone på. Så det er dejligt nok jeg får det overstået i dag.

Update: Mary har født. Hele 3 kid!? ???

De har alle det godt og vi vender lige tilbage med hvad køn de er. Nu skal de lige have lidt ro og mortid.

6. dag hjemme

Så ramte vi dag 6 hjemme, og hvilken dejlig dag. Solen har skinnet hele dagen og vi har faktisk været ude hele dagen. Vi har hygget og bare nydt at være sammen.

Pigerne lavede snobrøds dej og ungerne samlede selv brænde til bålet. Det var bare rigtig hyggeligt. Ellers har de brugt timer på trampolinen og haft stor glæde af hinanden de tre.

René har været flittig og har været i gang med at lave ny fold til gederne. Og jeg fik malet ridebanen færdigt. Man får endnu mere lyst til at lave noget, når vejret er så godt.

Vi lukker samfundet ned, dropper uddannelse og skolegang

Vi burde bruge vores sunde fornuft, når den sundhedsansvarlige myndighed netop i dag går i offentligheden og meddeler at RASKE børn godt må lege med hinanden, dog forudsat at dette foregår udenfor, samt de kun leger med max. 2 andre, som med garanti ikke har leget med andre end dit barn. Dette er dog ikke noget de anbefaler – men som de selv siger det, vil de ikke forbyde at RASKE børn leger sammen.

MEN for at ovennævnte betingelser for “legeaftaler” kan være opfyldt, er det lig med at få “7 rigtige i Lotto” – for hvem kan garantere at ens barn eller legekammeraten ikke er smittet? Symptomerne først kommer 14 dage efter de er blevet smittet? Better safe, than sorry – bare min mening!

Der bliver ingen legeaftaler her og så må jeg bare være den dumme mor.
#IngenLegeaftalerHer#DumMor