Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Tiden går med det sædvanelige

Ærligtalt så er jeg personligt ikke så ramt af denne tid. Hverdagen er næsten som den plejer, dog med forbehold – selvfølgelig!. Men savner ikke alt det offentlige underholdning. Har heldigvis masser at lave og underholde mig og familien med herhjemme. Er heldig jeg og min mand stadig kan komme på job og blive socialiseret og føler det virkelig som en gave at vi bor, hvor vi bor. Med højt til loftet og alle de glæder dyrerne giver os.

Selvfølgelig er det lidt trist for Chili, at hun skal skoles hjemmefra. Men vi prøver at lave noget for og med hende hver aften, så der i det mindste sker lidt “spænding” i hverdagen. Hun virker til at trives med det. De to andre er jo kommet ud i hverdagen igen og trives også med det og den lidt anderledes hverdag.

Denne uge er gået hurtigt og vi har jo fri fredag alle mand. Skønt. Det glæder vi os til. Chili skal hjem til sin far og søskende.
Chili og jeg har fået gjort begge biler rene. Det hyggede vi os med den anden aften og gjorde en hyggestund ud af det. Høj musik, ud og køre til vaskehallen og så en is på hjemturen.

Gæslingerne, Steen og teenageren har frikvarter

Gæslingerne trives. De bor stadig i køkkenet. Men hold da op, hvor de larmer lige så snart de ser os. Men det er nu hyggeligt. De vokser også vildt hurtigt. Det varer nok heller ikke så længe før de skal ud og bo i stalden og når de bliver lidt større endnu skal de ud og bo i legehuset på hestemarken. Chili er sød at lufte dem hver dag. De er med ude i haven og følger hende i tykt og tyndt rundt. De kommer også i bad næsten hver dag. Det er virkelig noget de elsker og det er simpelthen så skægt at sidde og kigge på dem, når de bader. De går helt amok.

Chili er forresten blevet “blondine”. Vi har hygget med at lysne hendes hår derhjemme. Rigtig tøsehygge, når det er bedst! OG det er faktisk blevet rigtig fint, synes vi.

1. udkast til en ny tattoo. Et uendeligheds-tegn og vores navne i runer

Jeg har også en ny tattoo i støbeskeen. Går med lidt tanker og håber det snart kan blive en realitet at vi kan få den lavet sammen, manden og jeg.

René udnytter sine fridage med en masse praktiske opgaver på gården. Han har været så sød at gøre det lidt hyggeligere på terrassen og plantet lidt blomster m.m.

Gæslinger

Lørdag fik vi endelig vores nye gæslinger. De var kun 2 dage gamle og noget så kære. Vi hentede dem hos Raunsmeden. Ungerne var med oppe og hente, men de blev i/ved bilen. Så det var kun René der var med Raunsmeden inde i stalden efter gæslingerne. Man må jo passe på i disse tider. Men det var en stor oplevelse for ungerne alligevel og de fik lov at sidde med dem hjem i bilen.

Vi valgte at købe 6 stk. 3 grågæs og 3 af gammel stor race. Det bliver spændende om vi er heldige der er 2 gaser og 4 hunner i blandt som ønsket. Det er ikke til at vide med de små størrelser. Men det kunne være fedt med et par af hver race og så er der to til fryseren til Mortens aften og juleaften.

I går eftermiddags kørte vi lige forbi Rakkeby. Vi skulle op og låne en havefræser så vi kan få sået nyt græs i haven. Vi blev budt på Pandekager over bål og holdt god afstand til hinanden, mens vi var der. Man skal jo passe på i disse tider. Det er godt nok en underlig tid.

Mads var også forbi hurtigt fredag. Han skal i isolation inden han skal ud og sejle, så han kom lige forbi med min fødselsdagsgave. Det var meget sødt af ham. Jeg fik to store Holmegaard rødvinsglas til samlingen herhjemme. Skøn gave.

Lys over land

I dag har René et lille hyggeprojekt der hjemme, indendørs. Jeg har haft et ønske om vi skulle have hans lamper fra lejligheden op i stuen – og det er han så kastet sig over i dag.

Det færdige resultat

Vi blev også færdige med at rengøre fliser hele vejen rundt om huset i går og fik de sidste have-møbler og krukker ud. Det blev virkelig godt og jeg glæder mig til vi rigtig kan få fornøjelse af haven. Godt med lidt regn de næste par dage faktisk. Haven trænger til vand.

Det var også helt underligt at aflevere Fønne i børnehaven i dag. Jeg har jo ikke været dernede i ja, jeg ved ikke hvor længe nu. Og nu er der en masse restriktioner, når man aflevere og henter. Men det gik fint i morges. Jeg satte Lotus af hos sin far, så hun kunne gå senere i skole. Ellers ville hun blive afleveret alt for tidligt. Det samme gør sig gældende efter skole, da skolebussen ikke kører, så må hun lige være hos sin far et par timer, til jeg henter hende. Dejligt vi kan få det til at fungere på den måde. Idag hentede René hende dog, da han alligevel havde fri.

Her til aften tog jeg pigerne og Keld med ud på en 4 km lang travetur. Vi tog til Oasen og i Hundeskoven.

Negativ

Ja vi er begge negative, på den positive måde. Som man siger. Vi var begge igennem testmøllen i går og i dag fik vi svar. Heldigvis har vi ikke Covid-19.

René blev testet i Aalborg og jeg i Hjørring. Sikke et mas. Men godt at blive testet og svaret var negativt. Chili blev hos os indtil vi fik svarresultatet og kom så hjem til hendes far her i eftermiddags.

Dagen har stået på rengøring af fliser og malen stakit i haven. Vi har grillet i går og i dag. Vi har allerede grillet dobbelt så meget som vi gjorde sidste år. Ha ha.