På bondegårdsbesøg…

Fredag morgen kørte Mette og jeg af sted i to biler ned på den anden side af Storvorde. Vi skulle ned og besøge Mettes mor og hygge dernede med alle ungerne. Hold nu op, en hyggelig dag. Mettes mor var så sød, og bød på morgenmad og frokost og vi fik set deres gård og besøgte også nabogården og alle deres køer. Mettes bettebror, Kenneth, var genial til ungerne og fandt hurtigt nogle vogne, som vi kunne køre dem i.

Efter en lækker frokost kørte vi mod færgen til Hals og kom med over. Desværre tager den tur jo kun 5 minutter – lidt skuffende synes Chili i hvert fald.

Vi kørte ned til Svend Aage i Sommerhuset, hvor John også var dukket op. Vi fik kaffe og lidt kage og en enkelt kold og så kørte vi ellers hjemover. Alle mand godt trætte efter en dejlig dag med rigtig mange indtryk!