Jeg har fundet en ny bedste ven…
Jeg ved faktisk ikke hvad man kalder det? Men, effektivt er det. Kosten tager al ukrudt nemt og bekvemt! Så behøver man ikke stå på hovedet eller slide sine knæ op for at fjerne ukrudt mere. Gav 69 kr. i Kvickly. Det er da ok!
Vi har stort set været ude hele dagen. John kom hjem ved 19-tiden og fik noget aftensmad. Vi andre havde spist og var gået ud i haven for at vande bede og træer. John fik endelig gedehegnet færdigt. Nu er der strøm på. Hestenes hegn er der også strøm på nu og de var lige ude et par timer her til aften og rende deres krudt af.
Nu vil jeg have min kamillete med honning og sumpe til lidt tv, inden sengen kalder…
Godnat alle sammen – og sov godt!