Et sidste farvel…

Min kære ‘onkel’, døde i weekenden og vi var til ‘begravelse’ i dag. Jeg mødtes med min fætter og hans kæreste og kørte med dem til kapellet i Aalborg og tilbage til Brønderslev igen. Det blev et smukt farvel og det var godt at se familien, efter så lang tid. Eftermiddagen var ganske afslappet og hyggelig, trods alt. smiley

Jeg havde helt svedt ud at jeg skulle arbejde her til aften. Jeg opdagede det ved en tilfældighed i går, da jeg døjede lidt med nogle timesedler og ville lige tjekke op på det inden jeg gik i seng. Og hvad opdagede jeg så? Jo, at jeg skulle arbejde onsdag aften. Godt jeg opdagede det i tide. I mit hoved arbejder jeg ALTID søndag, mandag og torsdag – fast! Så den her var en fejl, jeg ikke lige havde opdaget og fået lavet om på vagtplanen. Nå, men jeg sidder her da nu og ingen skade er sket.

Da jeg hentede ungerne, var der forældrekaffe i børnehaven. Det var hyggeligt og fik snakket med en masse kendte ansigter og blev det vist lidt længere end beregnet. Havde jo lidt travlt, når jeg nu havde været væk hele dagen og så også skulle på arbejde senere. Men, nåede da det meste – resten må vente!

Se avis-artiklen her

Fik en lidt sjov MMS fra Annegrete og min far – jeg er åbentbart kommet i avisen i Hjørring fra traktortræffet i Poulstrup. Halvpinligt fordi det netop ikke er min traktor jeg står med. Teksten: “Nyeste mode: Gad vide, om hun fik traktoren efter den matchende regnfrakke” smiley Men meget sjovt er det da… Og John og jeg har nu et vinterprojekt med vores lille massey ferguson 35 – den skal males lilla og grå og så skal jeg have Annegrete til at sy gardiner til bøjlen og plys til rattet. Uha, den bliver så fin, så fin!

Leave a Reply

Skriv et svar