Er godt nok ikke særlig imponeret af de læger på sygehuset, der har givet mig det forkerte antibiotika oveni den forvirring jeg oplevede mens jeg var deroppe. De har skrevet i min journal hvilket præparat jeg skulle have, men alligevel er det ikke det jeg har fået udskrevet. Flot. Nu har jeg endelig fået Dicillin, og mine infektionstal er begyndt at gå nedad. Godt mine egne læger i Klokkerholm er opmærksomme og tager det her seriøst. Er til næsten daglig kontrol hos dem med foden. Jeg har fået skåret hul i såret så betændelsen kunne løbe ud og de pillede en hård genstand ud af såret, som Arne har fået presset ind i mig da han krattede mig. Sikke noget.
Allan passer godt på mig derhjemme. Har så ondt af min dejlige kæreste over han igen skal tage tjansen herhjemme med det hele. Det er virkelig også bare uheldigt. Håber virkelig jeg er på benene snart og kan komme ud og gå lange ture med ham og Keld. Er ved at blive helt deprimeret af at være herhjemme og ikke kunne noget.
Teenageren har været sød og forkælet os alle med hendes kogekunst. Dejlig mad hun har lavet til os i denne uge. Det kan altså noget med en så stor pige i huset. Er meget taknemmelig.
