Har lige været nede med et styk Smølf i dagplejen. Dagplejen holder fastelavn i Borgerhuset her i dag. Det var ellers meningen, at Lotus skulle have været Prinsesse – men, jeg tænkte vi lige skulle prøve, at se om hun ikke kunne passe smølfesættet. Og det kunne hun. SÅ SØDT!
Jeg skal hente ungerne tidligt i dag. Jeg skal nemlig til en samtale ude i Aalborg, ved noget der hedder Unicall / UniAds. Er noget spændt! Satser på John er herhjemme til kl. 14, så jeg kan komme afsted i ordenlig tid.
I aften står den på bytur med Michala. Glæder mig og det er også ved at være længe siden vi har været ude en tur sammen. Aner stadig ikke hvad jeg skal have på. Men mon ikke jeg snart finder ud af det?!?
Igår var vi (Mette og jeg) til POMPdeLUX-party i Ravnshøj, hos Maiken. Det var hyggeligt og jeg er SÅ stolt over mig selv. Jeg brugte ikke en krone! Håber da også John er lidt stolt over mig.
Ellers står weekenden på en masse praktisk arbejde og hygge i Ravnstrup lørdag aften. Søndag skal jeg to timer på arbejde ude i Brønderslev. Jo jo, jeg skal være Børnedommer ved noget, der hedder Årests Barnestjerne. Det er jeg noget spændt på. Jeg har fået lov, at tage Chili med – så må vi se om det er noget hun gider eller om hun skal være hjemme hos far og hygge i mens mor lige er væk nogle timer.