Chili til forundersøgelse…

I dag var Chili med mig på job og det klarede hun jo bare så godt. Hun havde sin ipad med og nintendo – så det gik jo som en leg. Hun blev rigtig godt forkælet deroppe. Der blev blandet slikpose til hende og hun fik en kakao til hyggen. I kan tro hun gerne vil med igen en anden god gang. Ved middagstid lukkede vi computerne ned og tog op og spiste på Mc Donalds. Derefter gik turen til sygehuset til forundersøgelsen. De vil gerne fjerne knuden og det vil de gøre allerede på onsdag i næste uge fra morgenstunden. Er så glad for det går så hurtigt og når den er fjernet behøver vi ikke bekymre os om den dumme knude mere. Chili fik en Monster High dukke som belønning og tre par øreringe fra Glitter. Hun har bare haft den bedste dag! Lotus var i dag hos AG og FP og hyggede.

Da vi kom hjem havde VVS-manden været godt i gang med at trække rør og gøre plads til det nye pillefyr og vandvarmer. I morgen skulle vi gerne være kørende med det nye fyr og oliefyret er smidt ud.

Nu må vi se om vi kommer på arbejde i morgen med det stormvejr de lover?! Jeg håber jeg når frem for har godt nok en del at se til på jobbet og min søde kollega har lavet sushi til os til i morgen til frokost! uhmmm…

Leave a Reply

Skriv et svar