Sheltertur til Lunken

Fra mandag til tirsdag var vi på sheltertur i Lunken igen. Denne gang havde vi booket pladsen via naturstyrelsen og alt var fjong lige indtil senere mandag aften, hvor der kom et hold mere, der også havde booket pladsen. Altså en dobbeltbooking. Aner virkelig ikke hvordan det kunne lade sig gøre, men de måtte pænt køre igen og finde et andet alternativ for vi havde været der fra bookingens start og havde slået lejr.

.

Vi lavede Chili Con Carne, kogte ris og lavede snobrød til aftensmad. Virkelig nemt og lækkert.

Ungerne fik fisket lidt for sjov i søen og brugte meget tid på dette. Der blev også snittet lidt i træ og lavet blomsterkranse. Jo jo, det hele går lidt lettere, når man ikke har mobildækning 😛

Det var en dejlig tur lige indtil den nye dag var ved at vågne op. Så var der en million fluer som bare var så irriterende, at man ikke fik sovet. De var overalt. Stod op kl. 4 🙄 Men ellers en herlig tur med masser af kvalitetshygge og vi kom helt ned i gear.Så vi måtte sove, da vi kom hjem igen 🥱

Tur til Egholm for at finde Trolden Pil Tusindtunge

Ungerne og jeg tog i dag til Egholm for at finde Trolden – Pil Tusindtunge. Og vi fandt hende inde midt på øen. En god travetur væk. Er glad for mit køb i går, som var en trækvogn til madpakkerne og Fønne. Han kunne ikke have travet hele turen selv og trækvognen var slet ikke så tung at kære med, som jeg havde frygter.

Turen til Egholm kostede gratis for gående og cyklister her i juli måned. Helt perfekt. Vi havde madpakker og masser at drikke med, så vi led bestemt ingen nød. Dog blev vejret varmere end vi havde regnet med, så vi havde alt for meget tøj på og var ved at koge over 😛

Hytteferie på Asaa camping

Fantastisk ferie vi har haft på Asaa Camping i en af deres fine små hytter. Vi havde to veninder til ældstebarnet med også. Så der var fuldt hus, men det gik bare så godt. Vi er helt opløste og har fået svømmehud mellem tæerne af alt det pjasken i poolen.

Vi var super heldige med vejret. 25 grader og næsten fuld sol under hele opholdet. Der regnede kun lidt om aftenen to dage, hvor vi alligevel var trukket tilbage til hytten. Ferien blev brugt på Campingpladsen det meste af tiden, med kun en kort afstikker til stranden en af aftnerne. Ungerne hyggede sig nemlig sådan på pladsen og fandt nye venner, som man nu skal på en campingplads. Det er hygge. Savner faktisk campinglivet, men så er set jo godt man kan låne en hytte.

Desværre måtte manden afbryde ferien dernede og smutte hjem. Han fik konstateret lungebetændelse og havde over 40 i feber. Arme mand. Så han havde det altså bedre hjemme i sin egen seng. Heldigvis viste prøverne på sygehuset ikke andet galt med hans lunger. Og han fik en masse piller med sig hjem i stedet. Nu venter vi bare på han bliver rask igen.

Asaa Camping er en lille, men hyggelig campingplads. Nye faciliteter og en skøn pool og vigtigs af alt…. pladsen er ikke overrendt af mennesker.

Tilbage i Hammer Bakker

Fredag var bilerne bakket med udstyr og en masse unge mennesker. Den stod på sheltertur i Hammer Bakker og de to store havde hver især veninder med.

Vi var heldige med vejret. Det begyndte først at regne, da vi sov midt om natten. Der lynede og tordende det og stod ned i lårfede stråler.

Det gik over al forventning og ingen af ungerne blev uvenner. Så det kan vi sagtens gøre en anden gang igen. Det var en fryd at have alle veninderne med og høre dem ligge og tiske og hviske i hver deres sheltere. Mindstemanden hyggede sig også og lignede mest af alt en rumænsk gadedreng. Har aldrig set et barn så beskidt 😂😂

Vi oplevede de vilde heste i Hammer Bakker. Eller vilde og vilde, det var vel så meget sagt. De var i hvertfald ikke spor bange for os mennesker eller vores biler. Faktisk stod de flere gange og slikkede på bilerne og man kunne nusse dem alle.


Lykken er Løkken Fiskepark

Intet mindre end en fantastisk dag ved Løkken Fiskepark. Første gang vi var der og med vores nye børnefiskestange til ungerne. Dejlig lille oase og vejret var jo fantastisk. Vi har fået rigtig meget sol i kinderne og tanket humøret op.

Vi havde røgeovn og mini gasgrill med og lavede hotdogs og friskfanget varmrøget ørreder. Det var så lækkert 😋

Jeg fangede to guldørreder på Fønnes lille børnestang og er slet ikke til at skyde igennem efter dette.