Efterårscamping…

Vil gerne takke vores venner og familie for at troppe op til vores camping-fest i fredags. Sikke en masse god mad og god stemning.

Især tak til Mette og Lasse for hjælpen op til festen med klargøring og terrassevarmere og lyskæder samt hjælp med at hente ungerne fredag eftermiddag fra pasning. Jeg skulle jo sove efter endt nattevagt og kom også senere i seng fordi jeg gjorde en kollega en tjeneste. Det gik det hele – takket være vores søde venner.

Folk havde taget så meget god mad med og KAGE – jamen er i gale så meget kage der var. Lagkage, æblekage, skærekage, banankage og tærte! HOLD NU OP det var gode sager!
Ungerne hyggede med Disney Sjov og slikposer (Igen Mette, der havde været en engel og bragt det med – Godt tænkt).

Det var en dejlig aften – lidt kølig – men alligevel god. Håber I hvert fald de hyggede sig lige så meget som vi gjorde.

Mette, Lasse, John og jeg lukkede ballet, som vi plejer og hoppede i hver vores campingvogne og sov en dejlig nats søvn. John blev sendt efter rundstykker, da vi stod op og vi lavede et lækkert morgenbord og sad længe og hyggede over dette. Oprydningen klarede vi i fællesskab derefter. Pragtfuldt!

Familie tam-tam på Jegindø…

Traditionen tro var vi igen i år på Jegindø for at besøge familien og hygge et par dage derovre. Utroligt så hyggeligt det altid er, at være til disse familiefester. (Mange spørger hvor Jegindø ligger – derfor dette kort!)

God mad og hyggeligt samvær en hel weekend. Det fås ikke bedre. Svend Aage var en knag og passede alle dyrene igen igen. Det kan vi ikke takke ham nok for og nu skal han nok få lidt “ferie” for fodertjansen det næste stykke tid.
Desværre var der halvskidt vejr dernede – så det blev ikke til en masse udendørs lege og sjov men i stedet en masse skøn snak i gildesalen og i baren i Campingvognen. Må indrømme hovedet er lidt tungt i dag efter i går aftes strabadser. Det var noget med en ølbong og en vandpibe og en masse små grå. Fy for pokker. Ann og jeg havde det i hvert fald hyle morsomt og fik danset en masse og taget en masse billeder, som nok ikke egner sig til siden her. hæ hæ.
I skal ikke spørge os hvorfor denne stod i fiskerhuset ved egendommen. Ingen kender noget til den og den har stået der længe. John skulle lige prøve den og jeg skal huske at sige, at jeg har fået ham med hjem igen.
Ungerne legede med deres fætre, kusiner og grandkusiner/fætre hele weekenden – Det var noget, der kunne bruges. De hyggede sig i hvert fald.
Takker familien for (igen) et godt arrangement på Jegindø – Vi glæder os allerede til næste gang vi skal ses.

Lykken er Løkken…

Birgitte og jeg i Cult-teltet…

“Strålende” vejr, vi ellers havde til årets Løkken Koncert. Det håber vi ikke bliver fast tradition, at der skal regne hvert år. Men vi klarede den med de telte, der var sat op og nogle paraplyer. Jeg hentede Alma i Tårs og så mødtes vi med John og ungerne oppe hos AG og FP i Rakkeby. Vi kørte så sammen af sted mod Løkken i Johns bil og mødtes med de andre i Badehuset på Løkken strand. Birgitte og Peter bød på pålægskagemand i det bette hyggelig badehus. Sanne kom på scenen og vi kørte mod pladsen. Vi havde den BEDSTE dag/aften.

Da koncerten sluttede kørte vi ned på stranden igen til en kop kaffe, kage og chips inden vi hver især blev kørt hjem. Jeg skulle dog have sovet hos min far, men vores chauffør skulle alligevel til Hallund med et hold venner, så jeg hoppede altså med dem hjem. John var pænt overrasket da han vågnede næste morgen, at jeg lå ved siden af ham og han INTET havde hørt. Thi hi. Da jeg kom til mig selv igen kørte vi til Rakkeby, op efter min bil. Dagen i dag har været lidt sløv fra min side af. Men har nu haft det godt. Er træt dog. Sidder på job lige nu og er lidt spændt på hvordan natten kommer til at gå…

Tak til alle jer skønne, skønne mennesker for igen en sjov og god Løkken Koncert! Vi ses næste år! Og tak til Rasmus Seebach for en brag af en koncert! Han var det HELE værd!