Træning med begge heste…

Eller træning og træning. Jens og jeg tog kun en god lang ridetur ud over markerne og i skov og krat. Han var lidt træls pga. alle de rådyr der var i krattene og hidsede sig pænt meget op pga. det, hvilket også resulterede i, at han vendte 180 grader på vej hjem fordi han blev bange. Skøre hest. Et par 100 meter længere væk, fik jeg ham dog stoppet og vi kunne ride tilbage igen. Henning var så dygtig og vi gik langs vejen og mødte en masse trafik, postkasser og plastik. Han rørte sig ikke ud af flækken. Det gik også bedre med at få bringeselen på ham. Jeg har fundet et godt trick, så jeg nemmere kan få det på.

Jeg har også fået gjort rent og fint i vaskerummet. Det trængte godt nok. Der var fyldt af nummermænd og andet “sjov”. Så skønt, når der bliver lavet lidt. Nu vil jeg holde en velfortjent kaffepause og så ned og hente ungerne. Den står på gymnastik i aften…

Velkommen til Oline og Marlene…

Det var så dagen i dag, hvor Oline og Marlene flyttede ind på Nørvang. Vi mødtes med familien fra Ravnstrup kl. 10, da de vidste hvor Oline og Marlene stod – samt de lige skulle have byttet to bukke med selv samme mand. To fluer med et smæk. Det var var godt nok drømmestedet – med alle de dyr. Bonderøven kan godt pakke sammen! Det var helt specielt, at se en mand, der var så glad for alle sine dyr og kunne fortælle en god historie om hver og en. Hatten af for det! Alle dyr gik frit omkring og var så tamme og dejlige, alle sammen! Med undtagelse af hans gæs – dem er jeg ikke helt fan af (må jeg nok indrømme). De rendte rundt omkring os var lidt ophidsede over vi var der. Tøserne synes det var spændende med alle de dyr og kedede sig bestemt ikke ude på gården.

Vi inviterede familien Brinkmann på frokost, efter de havde hjulpet os med grissebasserne. De er så taget hjem nu og John er kørt til bageren efter lidt god kage. Det kan vi lige holde til efter en hel dag ude i kulden.

Træning med Henning…

Her til aften har vi været ude og træne trailer med Henning. Den dygtige hest gik lige op i traileren to gange i træk – og uden tøven. Behøver vi at sige hvor stolte vi begge var/er? Han er bare SÅ dygtig. På søndag er vi meldt til tilkøring på Holtegård. Vi glæder os så meget til at komme i gang og er så spændt på at se hvordan han takler turen derude. I morgen aften vil vi prøve at køre en lille rundtur med Henning i traileren, så han også er vant til det. Vi har også øvet kommandoer her til aften. Han går i slap snor og går når vi siger det og stopper sørme også, når vi siger han skal. Jamen kan vi være mere tilfredse??? smiley