I dag kom min sundhedsplejerske på besøg – ikke for at tjekke Fønne, men for at teste mig igen. Jeg har jo været igennem en test for fødselsdepression – som mødre får tilbudt efter fødslen. Desværre slog min test meget ud sidst sundhedsplejersken var her. Men som vi snakkede om, var jeg/John “et lidt trælst sted” og havde nogle ting, der lige skulle klares og løses – hvilket gjorde mit humør var helt i kuldkælderen. Dog vil jeg sige, at på intet tidspunkt har det været pga. Fønne. Han er den nemmeste og gladeste lille dreng – og jeg NYDER hvert øjeblik med ham. Men det er svært at bevare det gode humør, når alt andet skranter. Og jeg har bare aldrig været god til at gå og tulre herhjemme og være “bundet op”. Jeg har brug for “Gitte-tid”. Ikke meget – bare lidt. En løbetur, en gåtur med hunden – eller bare en tur til frisøren – UDEN BABY. Det er dog blevet meget bedre og jeg klarede også testen i dag – vi er dog stadig meget obs. på hvordan jeg har det og hun vil følge mig senere også. Det er skønt, det bliver taget meget alvorligt. Jeg føler dog humøret er vendt tilbage og familien igen er på rette kurs herhjemme. Men ting tager tid. Det er hårdt at skrive om, men – med ærlighed kommer man længst og det er godt at komme ud med sine tanker og vide man faktisk ikke er alene om sådanne ting.
Leave a Reply