Kan man have for travlt i sin barsel? Det kan jo ikke passe at man kan være stresset på barsel, men sådan føler jeg det. Der har været så meget på det sidste. Et utal af besøg på sygehuset og lægerne pga uheld herhjemme med pigerne og alt for mange aftaler og en barnedåb der lige skulle planlægges ind imellem. Og så kan det gøre mig ufatteligt træt og ikke mindst ked af det, at folk kun ringer eller skriver, når de skal have mig til at lave noget for dem!
Og netop derfor er jeg nu nødt til at fokusere på mig selv og min lille dreng et stykke tid og bare nyde den dyrebare tid vi har sammen. Har trods alt kun barsel til oktober. Og tiden flyver.
Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed at den lille mand jo kræver mere og mere af mig – det gør børn jo når de vokser. Jo jo han kan bedre ligge selv på maven og lege, men han sover jo heller ikke så mange timer som han gjorde i starten. Jeg elsker min lille Fønne så ufatteligt højt – også selvom jeg er døden nær af træthed hver eneste aften når han er blevet puttet kl 20.00, så går det væk når han smiler til mig og griner af mig. Så bliver man ladet op med lykke og overskud igen.
Nå men indlægget her skulle jo ikke handle om hvor meget jeg elsker min søn, men om at man nemt kan stresse i sin barsel.
Jeg er et menneske som elsker at have travlt. Jeg har altid tusinde små ting igang så jeg ikke kommer til at kede mig. Noget jeg kan nørde med på computeren, denne blog, aftaler med veninder eller familien. Men når man er mor til en baby så skal man bare nogle gange tvinge sig selv til at slappe af. Og det er jeg MEGA dårlig til. Jeg har pludselig fået fornemmelsen af at være stresset – ja som jeg skrev tidligere så lyder det skørt, men den der knugende fornemmelsen når noget ikke lige går som det skal, når nogen spørger om noget ekstra, når Fønne eller pigerne er lidt ekstra krævende… Nu er det vist tid til liiiige at drosle ned for en stund og fokusere på det vigtigste i at være mor til 3 og være på barsel.
Jeg har nemme og større børn og derfor kan jeg godt nogle gange tænke at jeg kan overskue en helt masse netop fordi Fø ne er en mild og glad dreng, der ikke græder meget, men ligemeget hvad så er det altså hårdt at have små børn. Den der afbrudte søvn, den konstante opmærksomhed man har når han ligger og leger, sover, spiser eller bare er, og så de daglige gøremål med at holde støvet nogenlunde væk, vasketøjsbunkerne der vokser og vokser og aftensmaden der jo skal serveres i ordentlig tid og pigerne fritidsaktiviteter der skal køres til. Og misforstå mig ikke – jeg elsker at gøre det. Jeg nyder at lave mad og synes faktisk at det er hyggeligt at gå hjemme, men når man så oveni det får lavet lidt for mange aftaler og således IKKE når det huslige ting eller noget så simpelt som at slappe af og huske sig selv – ja så knækker filmen altså.
Det er dog nok ikke værre end at det nok kan kureres med nogle uger hvor vi får hygget en masse, fået gået nogle lange ture og bare er os. Pigerne går på sommerferie på fredag så de forventer nok også noget mere opmærksomhed fra deres mor herhjemme.
Hvad vil jeg sige med det her indlæg, er at det er på tide at trække stikket ud, for jeg har jo et lille menneske jeg skal passe på samtidig med at jeg skal passe på mig selv. Nu skal jeg så prøve at efterleve dette. Det bliver en prøvelse men kan mærke vi har brug for det.