Ungerne og jeg var afsted i dag. Ungerne trængte til at komme afsted i børnehave og dagpleje. Far har dog ferie, men vil have lavet lidt herhjemme. Det kan han ikke så godt, hvis ungerne er der og de har simpelthen hygget sig så godt i dag.
Jeg fik en sms fra FONA i dag om vores anlæg var klar til afhentning. Jeg kørte derfor til Hjørring efter arbejdet. Desværre havde FONA klokket i det og havde kun højtaleren hjemme. Selve afspilleren havde de ikke fået med! Torsker! Så jeg må på den igen. Bare ikke iorden. Og for det ikke skal være løgn, så har de ikke fundet fejlen! JAMEN GU! Det må FONA kunne gøre bedre. Nu må vi se. Mor her var i hvert fald ikke tilfreds. Bliver “spændende” at se om vi så skal vente 3 uger igen, på at få det hjem. Jeg tror det, desværre.
Jens og jeg har været på tur i aften – ud over stubmarkerne i fuld fart. Jens var lidt i hopsa i dag og det hjalp så heller ikke, at der sprang det ene rådyr ud foran ham efter det andet. Han var skræmt til døden, sølle hest! Men det gik da, og vi fik da en god tur alligevel. Der gik bare lidt, før han var rolig igen.
I morgen skal jeg til møde på Kommunen sammen med forældrebestyrrelsen. Det bliver spændende nok. Ser frem til det. Torsdag aften kommer tøserne hjem til mig. Det skal nok blive hyggeligt.