Leg med hestene

I går aftes blæste der en orkan nærmest og vi blev enige om at vi ikke ville få den store nydelse ud af at ride en tur, mellemste barnet og jeg. I stedet ville vi nusse og træne lidt med hestene indendørs. Vi fandt noget plastik og en masse gulerødder frem og så trænede vi hurtige bevægelser. Det gik faktisk fint. Og det var en god øvelse for hestene.

Kender i dét?

Kender du du det, når man kan føle på sin mavefornemmelse, at det er det helt rigtige? Sådan havde jeg det i dag med en hest som var til salg. En ældre svensk koldblodstraver. Nøj, hvor ville jeg gerne have ham herhjemme 🤩 Desværre gik det ikke sådan, men krydser fingre for jeg finder en, der er mindst lige så god som ham til flokken 🍀 eller måske krydser hans veje igen ❤️🍀

Løb med 2 hunde

I går aftes da hele huset var nærmest gået i seng – tog jeg løbeskoene på og travede afsted med begge hunde. Jeg skulle teste hvor skidt kageformen var blevet og om jeg overhovedet kunne løbe med min dårlige ankel og med to hunde på én gang. Det gik ok. Gik det første stykke tid en god tur ud over markerne for at få lidt styr på hundene og kigge den flotte natur. Bor jo fantastisk herude på landet. Mødte Mikkel ræv, rådyr og en flok krondyr. Intet mindre end fantastisk. De sidste 2 km hjem løb jeg. Jeg var faktisk overrasket over hvor godt det gik til det har været så længe siden jeg sidst har løbet. Måske jeg bare havde en god dag?!? Må prøve igen i morgen.

Cool Down fra Urtefarm

I disse dage tester jeg Cool Down fra Urtefarm til min store hest. Han er blevet ret underlig, når vi rider ud. Mere nervøs end han plejer at være og det er som om han døjer med at se? Og så bliver han mere urolig over tingene. Fik et godt tip om at prøve det her middel.

Cool Down er ikke produceret med tanke på at skulle bruges som et fast tilskud, men til at kunne bruges i perioder/situationer hvor hesten har brug for lidt ekstra hjælp til at finde ro.
Jeg prøvede for første gang i går og jeg må sige at det virkede næsten med det samme?! Han var en hel anden hest. Var godt nok ikke ude og ride i går – men vi gik tur med hestene i stedet for og havde dem med i haven med en masse nye ting og larm – og han var slet ikke stresset, hidsig eller nervøs på noget tidspunkt?! Næste gang jeg skal ud og ride vil jeg prøve at give ham et skud igen og så teste det.

Inviteret ud

Første aften hvor vi spiste ude i år. Hold nu juleferie, hvor var der fantastisk vejr her i dag. Vi lavede hjemmelavede pizzaer og dækkede op udenfor. Det var så lækkert.

Lotus og jeg fik nusset lidt om de firbenede, mens teenageren og mindstemanden lagde sig i solen på trampolinen. Manden gik i køkkenhaven. Hestene nød at være i haven og spise dejligt græs, mens de fik sat håret. Gæsserne gik og gassede rundt og nød det gode vejr lige så meget som os andre. Energien blev da lige tanket max op 🤩

Mindstemanden var nem at overtale til et bad, da det var udendørs. Ren vildmarksbad 😂