Trods sløjhed, så skulle vi altså ud og gå. Vi hoppede i traveskoene og puttede mindstemanden på hans scooter og så traskede vi til Ørum og gik en tur i det skønne solskinsvejr. Og vi alle var også glade for vi kom ud i det gode vejr.
Og når nu det var så godt et vejr, så fandt vi grillen frem og lavede mad derpå. Spiste dog inde.
Er spændt på om vi er klar til i morgen. Hænger godt nok lidt i bremsen endnu herhjemme. Coronatestene var negative, så det er bare ganske almindelig influenza og omgangssyge.
3 ud af 5 i husstanden ligger syg. Vi er rendt ind i omgangssyge, tør dum hoste og hovedpine. Coronatest er blevet taget og venter på svar. Just in case. Men træls er det. Og så midt i ferien. Så dagen i dag er gået foran Tvet, hvor vi har set gamle danske film og hygget så godt vi kunne og der er blevet sovet en del. Tænker vi snart og forhåbentlig er på toppen igen.
Vi har her til aften fået spillet “Ping-Hvin”. Sjovt, simpelt spil for alle aldre. En form for Klodsmajor. Og så har der været MGP i fjernsynet som vi fik hygget til. Så helt elendigt har det ikke været.
En lidt anderledes, men stadig oplevelsesrig corona-venlig-vinterferie med ungerne og René. Vi lejede en campinghytte på Krakær Campingplads på Djursland og fik set Kalø Slotsruin, Ebeltoft og de to Trolde ved Mørke. Absolut et besøg værd, det hele.
Det er mit 3. besøg på Krakær Camping. Og det er en fin og lille plads. Deres blå hytter er virkelig fine og har god plads indeni, med eget bad og toilet, soveværelse og hems.
Turen ud til Kalø Slotsruin gik fint, med madpakker ved caféen og Fønne gik hele turen ud og hjem. Sej lille mand.
De to Trolde ved Mørke skulle også findes og ses. De var flotte og sjovt lavet.
Vi fik lavet mad i hytten, handlet proviant i Ebeltoft og spillet en masse spil og ellers bare hygget sammen.
Desværre gik mindstemanden og ældstearvingen hen og fik en omgang bræksyge henover natten. Lidt synd. Heldigvis var det op til dagen, hvor vi alligevel skulle hjem igen. Nu ligger de og kommer sig under dynerne på sofaen derhjemme.
God lille ferie på Djursland og bestemt en oplevelsesrig tur, trods Corona og alle de restriktioner og nedlukningen, der er.
Med hvalp i huset kan man nogen gange godt blive lidt irriteret, når den smager på kanter og lister og snupper tapetten. Men, når man ser sådan et billede her, ja så smelter man da bare. At se ungerne så glade for den lille hund, det er så skønt. Han er så godmodig en lille hund og så nem.
Var til Brunch i dag hos vores gode venner i Hou. Det var så hyggeligt og dejligt at se dem igen. Så længe siden. Vi fik travet en god tur på stranden og snakket.
Humøret har heldigvis været godt og højt og har også fået en masse positive og velmenende beskeder efter mine indlæg i går. Familie og venner, der støtter og bakker op og som ved hvad det hele drejer sig om. Dem som ved der altid er en bagside af madajlen. Tak for jer og jeres måde at være på.