Chili med på job…

Det er jo påskeferie og Chili ville gerne med på job. Så det fik hun lov til. Hun har sin bærbare med og vi har jo en kort dag, så det skal nok blive godt og gå hurtigt. Dejligt hun gider med. Hun tiggede selv efter det. Lotus ville hellere være derhjemme ved René, så det er også ok. Kan heller ikke have to “terrorister” med på job jo på én gang..

Bag skyerne er himlen altid blå…

Ja, er det ikke det man siger? At bag skyerne er himlen altid blå? Det har været nogle dejlige dage hjemme på gården. Hårdt, men dejligt. Har fået lavet en hel masse. Og fået grinet og hygget indimellem.
For mit vedkommende, startede weekenden ud med kollega-tam-tam efter job. Jeg blev og fik en fyraftensøl og drønede så hjem og skiftede tøj. René var sød, at køre mig tilbage til kollegaerne. Vi skulle nemlig ud og spise på Rute 69. Så lækkert og så hyggeligt. René kom efter mig ved en 21 tiden og blev så sammen med os andre og hyggede indtil vi blev trætte og kørte hjem igen.
Chili og Mads har været hos os i denne uge. Mads kom dog midt på ugen, men ellers. Vi fik kørt møg ud på marken og tømt møddings pladsen for hestemøg. Sikke et lortearbejde – og hold nu op, der var meget. Der er ikke blevet kørt møg væk i jeg ved ikke hvor mange år?!

Vejret har været dejligt her de sidste par dage og vi har bare nydt at kunne være udendørs og suge solskinnet til os.
Chili og jeg nåede også lige til Økodag i Ørum Mose – selvom det ikke just var planlagt. Men hun ville pludselig gerne derud. Så det gjorde hende og jeg selv. Vi lavede en tøsetur ud og kiggede på køerne blev lukket ud på græs. Lotus og Phoenix kom hjem i går aftes og hvor har de været savnet. Dejligt at have dem hjemme. De har jo fået påskeferie de to store, så de sover længe og hygger mens mor er på job. Så ser vi frem til påskeferie fra på onsdag, alle mand. Det bliver så godt!

En ny uge..

Så er den nye uge godt i gang. Vi har Chili hos os i denne uge og det nyder vi alle sammen. Det er bare hyggeligt. I mandags tog Chili og jeg til Aalborg på tøse og osetur. Hun trængte til lidt nyt tøj og vi havde lidt kvalitetstid, mor/datter tid. Vi fandt også noget smart nyt tøj til hende og hun var så tilfreds.
Ellers er der ikke sket det helt store, andet end hverdags ting på gården. Jeg fik slået græs for første gang i år. Dog var det lidt irriterende at finde ud af, at ens lille plæneklipper var forsvundet fra matriklen og andre ting fra garagen. Så jeg må ud og finde en anden. Det er alligevel noget lettere med en lille plæneklipper til under gyngestativerne og omkring legehuse, bede og trampolinerne.
Jo, ungernes far og jeg var også til møde på skolen i mandags ang. Lotus. Længere historie som i kan få når vi ved mere. Men håber at efter sommerferien så sker der noget nyt. Nu har de trukket det længe nok. Faktisk siden hun startede i 0. Klasse. Jeg føler mig ikke hørt som forældre. Desværre er vi forældre ikke helt enige om hvad der er det rigtige at gøre, og derfor trækker det ud. Nu er der heldigvis professionelle på opgaven og forhåbentlig har de nosser til at træffe en beslutning nu snart. Ja, jeg bliver helt irriteret bare ved at skrive om det. Men synes ærligtalt ikke skolen har hørt efter eller gjort noget. De sidder bare og vil lade det være vores beslutning og når vi ikke er enige så står det i stampe. Det er skisme da dem, der burde have erfaring til at sige hvad der er rigtig og forkert.

Lotus 9 år…

Så blev tussemor 9 år. Ja, for pokker, hvor blev tiden af? Store pige! Lotus blev fejret hele søndagen med morgenbord og gaver og så tog vi i Leos Legeland, hvor vi spiste frokost og bare havde en kanon god og sjov dag. Phoenix og Lotus faldt i søvn på vej hjem i bilen. Så det må da siges, at have været en god lang dag.Lotus var så glad og så stolt af den gave hun fik af sin AG og FP og AP. En sprit ny skoletaske med enhjørninger på, som hun havde ønsket sig. Den skulle pakkes med det samme, så hun var klar til at komme i skole i dag. Sådan plejer det just ikke ligefrem at være. ha ha.

Ellers må jeg sige, at det har været endnu en weekend med fuld knald på. Hold nu op, jeg bliver helt træt af at tænke på alt det vi har nået og oplevet. Til trods for det bare har været så hyggelig en weekend.

Fredag startede jeg med at hente pigerne efter job, så vi kunne hente lillebror sammen. Jeg havde lovet en tur i genbrugen og et smut forbi bageren. Vi scorede en lille vippe og en lille rutschebane til sølle 50 kr. i alt. Røverkøb, hvis i spørger mig.Lørdag var jeg tidligt oppe og bikse en lagkage sammen til den årlige gymnastikopvisningen. Det er jo nærmest fast tradition, at jeg skal have en lille kage med. Så i år var ingen undtagelse.

Chili præsterede en flot opvisning og vi var meget stolte af hende. Hendes far og farmor kom også og bakkede hende op. Det var dejligt at se dem og vi kunne tage sammen til sådan et arrangement, der omhandler ungerne.
Da vi kom hjem kom AG lige forbi med Lotus´fødselsdagsgave og vi sad i solen og bare nød det dejlige vejr. Min fætter og hans kæreste kom om aftenen og spiste med. Det var dejligt at se dem. Har ikke rigtig set dem siden jeg fik Lotus for ja, 9 år siden. Så det var et glædeligt gensyn. De havde en sød lille værtindegave med. Meget oplagt til hønsefolkene på Nørvang. he he.
Søndag var det som sagt Lotus der var i fokus. Ja, hold nu op som jeg kan rime, hva? Da vi kom hjem fra Leos legeland trængte vi lige til lidt ro i hovedet så vi vokse satte os ud i solen og vupti så kom Ea og Jacob forbi med lidt ting til opbevaring og en gave til Lotus. Det var bare rigtig hyggeligt og en glædelig overraskelse.
En veninde oppe fra byen kom med en hel sæk med lækkert tøj til ungerne og noget udendørs legetøj til Phoenix. Det er virkelig dejligt, når andre tænker på én. Det er guld værd. Phoenix elsker hans nye politi-scooter. Han fræser rundt på den og er ikke til at drive ind. Nyder virkelig det gode vejr, der er kommet. Dørene kan stå åbne og ungerne render ud og ind – og det bliver bare bedre og bedre. Man bliver helt glad i låget. Derefter gik det ellers med at omrokere campingvogne, der skulle stille frem til afhentning. Sikke et pølværk. Er glad for vi ikke skal døje med det mere. Nu er det slut med opbevaring. Kan sagtens bruge pladsen til noget andet og sjovere. Mere om det senere.
Jeg fik afleveret Lotus og Phoenix hos deres far lige efter aftensmaden, hvor festen fortsatte med fejring af Lotus. Er sikker på hun har haft en af de bedste fødselsdage. Chili blev hjemme hos René og jeg og vi hyggede resten af aftenen med bål og lidt tegnefilm senere.
Chili og jeg har startet den nye uge op med morgenhygge foran tvet. Det er dejligt at have hende hjemme hos os. smiley

Pikket i øjet…

Altså.. jeg griner endnu og har gjort det siden i går aftes. Amen altså.. så morsomt. Selvfølgelig synd for offeret. Men alligevel. René og Lotus var ude og hente æg i går aftes og René sad på hug udenfor redekassen og pludselig hoppede en høne op og pikkede ham i øjet mens han var ved at samle æg. Av for pokker det må have gjort ondt. Så vi måtte lige et smut af sted på sygehuset for et tjek. Heldigvis var det ikke noget alvorligt og han fik noget at bedøve øjet i og behandle øjet i. Det skulle gerne hele op i løbet af et døgns tid. Heldigt nok. Arme stakkel. smiley