Lotus-lagkage…

Nu har vi haft det lidt sjov med mine lagkager her de sidste par uger inden afslutning/opvisningen til gymnastik på lørdag – og jeg har haft en kage med og de andre har haft Asti med. Jeg havde i den forbindelse taget min første Lotus-lagkage med. Den var ikke så svær at lave som jeg havde frygtet. Jeg har bare lidt ændringer til næste gang jeg skal lave den – og det bliver allerede på søndag, hvor Lotus fylder år og fejrer dagen.Jordbærrene skal ligne en stor Lotusblomst…Kagen består af jordbær og vaniljecreme og lyse kagebunde. Flødeskummen er med sukker og vanilje og så er der frugtfarve i for lige at give lidt til synet. Jordbær på toppen – ganske nemt og simpelt. Hver en krumme blev spist – så tror den faldt i god jord…

Lotus er startet i Børnehaven…

Det var en stor dag for Lotus i går – hun startede på Spurven i Børnehaven. Hun var så stolt over sin fine Hello Kitty madkasse og fortalte stolt at hun havde spist alle sine madder og sovet dernede. Jeg valgte at hente hende og Chili tidligt hjem og det faldte ikke i så god jord hos den bette, der lige var kommet ud på legepladsen for at lege. Men det er jo bare et godt tegn, ikk? smiley Der var ellers ikke noget at mærke på Lotus efter sådan en start. Hun var som hun plejede, men med lidt ekstra krudt i måsen efter sådan en dag med så meget nyt og spændende.

Vi kørte så hjem og fik gjort bilen ren indvendigt. Jeg skulle til Hjallerup og kigge efter fjer til opvisningen på lørdag (Noget med indianertema smiley), men desværre havde de ikke det jeg kiggede efter. Fik så i stedet vasket bilen og så kørte ungerne og jeg i Panduro Hobby efter indianerfjer og karton. Chili fik også købt hendes gaver til sin lillesøster og vi hyggede os med at pakke dem ind da Lotus blev puttet i seng. Chili var stolt over hun har valgt gaverne og pakket dem ind. Selv kortet fik hun skrevet selv. Store, store pige!

Det har ellers været nogle dage med op og nedture mth jobbet. Dog er det løst nu og jeg har ro i maven igen.
Søndag var vi i Elling og besøge farmor og farfar, der gav påskemiddag. Johns søskende med deres familier var der også. Det var en rigtig dejlig dag, og vi nød alle sammen det gode vejr udenfor. Ungerne var ude og samle æg som Påskeharen (Lasse og Ann) havde lagt. Vi fik også flyttet to heste for farmor og farfar. Lasse og Ann skulle have byttet en hest med farmor og farfar og det kunne vi jo snildt lige gøre på vejen da Lasse og Ann jo bor i Syvsten.

Mandag gik med lidt praktisk på gården. Sikke meget man kan nå på sådan en ekstra fridag. Hønsene, grisene og løsstalden blev mugt ud og gederne fik ordnet “negle” og var en tur ude i deres fold for 1. gang i år – så er det altså rigtig forår på Nørvang, når gederne kommer ud! smiley AG og FP kiggede også ud en tur i går. John bagte pæretærte og ungerne fik gaver af AG og FP, der lige var kommet hjem fra Prag. Vi har i den forbindelse passet deres gård i Rakkeby. Aha?, ja derfor vi har været deroppe så meget den sidste uge. Hi hi. Det er nu gået smertefrit og det har været en hyggelig opgave, som vi gerne gør igen.

I dag har jeg siddet og ventet på VVS-manden, der skulle komme og se på muligheden for at få Pillefyr samt give et tilbud på dette. Det bliver spændende at se, hvad han kommer med.

Lagkagen er smækket sammen og jeg glæder mig til at pynte den så den kan komme med i aften til hyggen efter gymnastikholdet. Jeg har også en masse sager med til ungerne så vi kan lave noget klar til opvisningen på lørdag! Uh, det bliver spændende.

Jeg har også sagt ja til at være instruktør på det hold Chili går på til næste år! Det glæder jeg mig til og er sikker på det bliver en skøn udfordring for mig.

En ny start for Lotus…

I dag var vi til lækker brunch hos Lotus’ dagplejemor – Jonna og hendes mand Knud. Det var et sidste farvel inden Lotus starter i børnehave på tirsdag. Det bliver en stor dag for hende og jeg tror ikke hun helt har forstået, at hun ikke skal ned til Jonna-mor mere. Det blev da også med tårer i øjnene at vi sagde farvel til Jonna efter så mange år med både Lotus og Chili gående dernede. Det var ikke sjovt. Vi har haft verdens bedste dagplejemor og dagplejefar. Bedre findes simpelthen ikke!

Vi valgte at give Jonna en lille gave, som hun forhåbentligt vil kigge på og tænke/huske på vores Lotus. Hun fik to Lotus-lysestager og en Lotus-troldekugle til hendes armbånd. Vi sagde også “farvel” til vores emmaljunga-barnevogn – vi synes at dagplejen måtte få den. Vi skal jo alligevel ikke bruge den mere. De blev rigtig glade for vognen samt dyne, pude og sele. Dagens gode gerning der smiley
Vi må smutte vej af Jonna og Knud lige så tit vi får lejlighed til det, vi kan ikke helt slippe dem endnu…

Øst – vest, hjemme bedst…

Det har godt nok været nogle dage på farten. Synes jeg har kørt i øst og i vest for at hente og bringe ting. Onsdag var dog en rigtig dejlig dag. Tina kom og vi tog en ordenlig tur på hestene. En to timers dejlig lang ridetur blev det til og en bette galopper endda også på “stubberne”. Perfekt! Birthe og Svend Aage var dagens redning og de tog ungerne i pasning mens mor og Tina var ude og nyde vejret til hest. Er så taknemmelig for de gider se efter ungerne, når vi lige har brug for det. Og ungerne elsker jo også at være derovre. Så det er jo ren win-win for os.

Derefter tog vi tøser turen til Hjørring. Vi skulle på et lynvisit hos AG og FP. Turen gik så til Hjørring, hvor Mette var med i en kagekonkurrence. Det var sjovt at se alle de flotte kage, men en ret kold oplevelse. Vi blev der ikke så længe – det var alt for koldt at stå og vente på afgørelsen. Vi kørte i stedet ud for at spise aftensmad og så en tur i AZ bagefter for at købe overgangstøj. Jeg fik købt regntøj til begge tøser samt gummistøvler og termotøj og en masse strømpebukser og ej at forglemme nye madkasser. Scorede lige et fedt regnsæt til Chili fra Hummel til bare 200 kr! Sådan!!