Lotus er startet i Børnehaven…

Det var en stor dag for Lotus i går – hun startede på Spurven i Børnehaven. Hun var så stolt over sin fine Hello Kitty madkasse og fortalte stolt at hun havde spist alle sine madder og sovet dernede. Jeg valgte at hente hende og Chili tidligt hjem og det faldte ikke i så god jord hos den bette, der lige var kommet ud på legepladsen for at lege. Men det er jo bare et godt tegn, ikk? smiley Der var ellers ikke noget at mærke på Lotus efter sådan en start. Hun var som hun plejede, men med lidt ekstra krudt i måsen efter sådan en dag med så meget nyt og spændende.

Vi kørte så hjem og fik gjort bilen ren indvendigt. Jeg skulle til Hjallerup og kigge efter fjer til opvisningen på lørdag (Noget med indianertema smiley), men desværre havde de ikke det jeg kiggede efter. Fik så i stedet vasket bilen og så kørte ungerne og jeg i Panduro Hobby efter indianerfjer og karton. Chili fik også købt hendes gaver til sin lillesøster og vi hyggede os med at pakke dem ind da Lotus blev puttet i seng. Chili var stolt over hun har valgt gaverne og pakket dem ind. Selv kortet fik hun skrevet selv. Store, store pige!

Det har ellers været nogle dage med op og nedture mth jobbet. Dog er det løst nu og jeg har ro i maven igen.
Søndag var vi i Elling og besøge farmor og farfar, der gav påskemiddag. Johns søskende med deres familier var der også. Det var en rigtig dejlig dag, og vi nød alle sammen det gode vejr udenfor. Ungerne var ude og samle æg som Påskeharen (Lasse og Ann) havde lagt. Vi fik også flyttet to heste for farmor og farfar. Lasse og Ann skulle have byttet en hest med farmor og farfar og det kunne vi jo snildt lige gøre på vejen da Lasse og Ann jo bor i Syvsten.

Mandag gik med lidt praktisk på gården. Sikke meget man kan nå på sådan en ekstra fridag. Hønsene, grisene og løsstalden blev mugt ud og gederne fik ordnet “negle” og var en tur ude i deres fold for 1. gang i år – så er det altså rigtig forår på Nørvang, når gederne kommer ud! smiley AG og FP kiggede også ud en tur i går. John bagte pæretærte og ungerne fik gaver af AG og FP, der lige var kommet hjem fra Prag. Vi har i den forbindelse passet deres gård i Rakkeby. Aha?, ja derfor vi har været deroppe så meget den sidste uge. Hi hi. Det er nu gået smertefrit og det har været en hyggelig opgave, som vi gerne gør igen.

I dag har jeg siddet og ventet på VVS-manden, der skulle komme og se på muligheden for at få Pillefyr samt give et tilbud på dette. Det bliver spændende at se, hvad han kommer med.

Lagkagen er smækket sammen og jeg glæder mig til at pynte den så den kan komme med i aften til hyggen efter gymnastikholdet. Jeg har også en masse sager med til ungerne så vi kan lave noget klar til opvisningen på lørdag! Uh, det bliver spændende.

Jeg har også sagt ja til at være instruktør på det hold Chili går på til næste år! Det glæder jeg mig til og er sikker på det bliver en skøn udfordring for mig.

Leave a Reply

Skriv et svar