Hvad sker der for det vejr?

Ja, man kan da altid snakke om vejret – ikk? Hvad sker der for det efterårsvejr der er i øjeblikket? Regn, rusk og kulde. Uf. Glæder mig til vejret bliver bedre. Vejret var ellers dejligt i går. John og jeg havde en hyggedag i Aalborg og man kunne sagtens nyde at sidde ude i solen, uden problem.

Glæder mig til weekend om små 7 timer. Weekenden står på playdate for ungerne. Chili får to legekammerater med hjem fra Børnehaven og fredag aften får vi besøg af et hold gode venner. Lørdag står den på svigermors fødselsdag, arbejde på gården og en biograftur for mig og min veninde, Birgitte, lørdag aften. Søndag står den igen på arbejde på gården. Har hørt en lille fugl synge om at Jacob kommer og hjælper John og jeg får selskab af hans skønne lille datter, Silje. Glæder mig til at fortælle ungerne om det. De elsker at lege med Silje.

John har fået harvet halvdelen af hestemarken op. Nu skal der bare sås græs i det og så håber vi det kommer hurtigt op til hestene. Langt om længe har John fået lappet revnen i indkørslen. Det pyntede! smiley NU mangler han bare at få jævnet gyldebeholderen med jorden.

Bryllups-outfit…

Kørte vej af bageren i morges efter rundstykker til Bitten, Jørgen og mig selv. Efter morgenmaden drønede Bitten og jeg til Hals. Vi skulle ud og kigge efter et sæt tøj til brylluppet den 18. maj. Jeg fandt SÆTTET i Hals, som jeg gik og sukkede efter. Lidt dyrt – og noget over budgettet – så jeg lod det hænge. Vi tog færgen over til Egense og smuttede hurtigt til Aalborg Storcenter. Igen og igen rendte jeg på dette sæt – og ja, endte også med at købe det. Er så glad for det. Lidt synd det ikke rigtig kommer til sin ret på billederne. Men farven er lys grøn – virkelig smuk. Detaljerne er med sølv bling-bling og skoene er med sølvglimmer. Synes selv jeg har fundet et rigtig godt sæt der – og som jeg kan bruge bagefter, på kryds og på tværs. Win win.

Bitten og jeg spiste lækker salatbar med kylling på Jensens Bøfhus og havde bare en rigtig hyggelig tøsehygge-dag i Aalborg. Vi har det altid så skægt, når vi er på farten.

3-års fødselsdagsfest…

Det var en stor dag for lille Lotus i dag. Hun havde sine 4 bedste ninner med hjemme til fødselsdagsfest. Merle, Nanna, Fine & Silje kom og fejrede Lotus med maner. Chili havde også sneget sig til en invitation og var også med i festlighederne.
Menuen stod på pandekager i alle regnbuens farver – efter Lotus’ ønske og så var der lavet slikposer til de inviterede prinsesser. Et hit!
Bordet var også festligt pyntet – med Minnie Mouse-tema.
Der blev leget med gaver på gulvet mens vi mødre sad og snakkede over en kop kaffe. Det var hyggeligt at mødrene lige blev her og hyggede med. John var jo ude og køre glatbane, så jeg ville ellers have stået med det hele selv. Bitten trådte til og var “john-for-en-dag” – Tak Bitten! To timer senere begyndte gæsterne at køre hjem og Lotus sad pænt og vinkede farvel til sine gæster. Tror hun har haft en rigtig dejlig fødselsdag. Der var i hvert fald ikke meget brok fra hende af, da hun skulle op og sove middagslur. Det gjorde hun ganske frivilligt. hi hi.