Så skøn en tid….

Det er da virkelig så skønt med de lyse timer og det varmere vejr. Der er blevet til lidt is i solen den sidste uges tid. Ungerne og jeg har fundet et “hemmeligt sted” på vej hjem fra købmanden, hvor vi lige kan nyde en dejlig is. Ungerne er helt med på ideen og synes det er ekstra spændende med det “hemmelige sted”.
Naboerne er også blevet besøgt til en sludder og løst og fast og vi har fået lavet lidt på gården derhjemme. John er i fuld gang med at jævne vores gamle gylletank. Skønt, at det snart har en ende og vi kan få det lidt flot ude foran gården. Amen, jeg ved da ikke hvad det har lignet det sidste års tid.

Jeg er også tilbage on-track på arbejdet igen efter en omgang sygemelding. Det er nu rart at være herude og blev også modtaget med knus og kram af kollega og “J”. Skøn velkomst, må man sige.

Synes der er så meget lige pt. Har en hel liste over ting, der skal laves og listen bliver langsomt krydset af. Vores kalender er proppet til og med den 8. juni. Selvfølgelig er det gode ting, den er proppet med og ting vi gerne vil, men ved også godt at andre synes det er trælst vi ikke lige har tid til at ses lige den her måned. Håber vi kan tage revanche i juni og folk ikke bliver alt for sure over vi simpelthen ikke har tid. Vi har jo en campingfest, der skal op på benene. Det ser vi frem til!!

Sikke en omgang…

Det startede ellers så godt. En festlig aften i venners lag oppe hos Tina og Jacob, hvor Janne og Rasmus også kom. Det var en aften med ungerne, god mad og lidt god rødvin. På de sene aftenstimer blev vi nok lidt fjollede og skulle jo selvfølgelig danse. Det endte så lidt galt, jeg blev løftet op, og tabt ned i en brændeovn i huset. Av. Det endte så med en hjernerystelse og næsten en uge på langs derefter. Uheldigt. “Gerningsmanden” var selvfølgelig godt ked af det, men det kunne være sket på så mange andre måder. Heldigvis har jeg det godt nu og CT-scanningen viste ikke noget – udover det jeg nok fejler i forvejen smiley Helt normal bliver jeg nok aldrig. Men så har i forklaringen på hvorfor der har været så stille herinde på bloggen. Computer og tv m.m. var ikke lige sagen ovenpå sådan en omgang.
Jacob var så sød at komme med pyllerpakke til mig. Han kom med blomster, et sødt kort og en hel bøtte med hans tosse-gode, hjemmelavede is. Så blev det ikke meget bedre.

Jeg starter på op job igen torsdag og jeg glæder mig faktisk til at komme i gang igen. Det har været lidt små-kedeligt at være herhjemme. Kunne jo ikke foretage mig noget som helst. Ih…

Svømmehud…

Onsdag holdte ungerne fri sammen med mig og vi tog en tur i Skansebadet i Nørresundby. Vi var der en god times tid og fik prøvet den store rutchebane en masse gange, inden ungerne kørte træt i det. Der skulle som sædvaneligt ikke megen overtalelse til for at komme på Mc Donalds efterfølgende – så det gjorde vi lige. På vej hjem rundede vi lige naboerne til en kop kaffe og en sludder samt lidt IT-support. Det var hurtigt fixet og så gik snakken ellers.

Om aftenen gik der ren hygge i den hjemme hos os. Vi syndede! Ja, John smuttede til købmanden efter M&Ms og vi satte en god film på og bare hyggede! Vejret var også lidt trist og råt – så det var tiltrængt med sådan en aften på sofaen.
I dag torsdag har jeg været på farten. Gaver skulle indkøbes og telegrammer skulle laves og sendes/deles ud. Har jo en del bekendte, der bliver konfirmeret fredag. Ungerne og jeg var også nede i Ørum med to flasker vin. Vores heste rendte jo ud her i sidste uge. Noget med et led, som en hvis herre i huset havde glemt at lukke. Ups John. Men, vi havde også lånt en trommel af landmanden – og så synes vi lige vi ville sige tak og undskyld. Håber de blev glade for flaskerne. Der var desværre ikke nogen hjemme på gården.

På jobbet har vi hygget med varme hveder og te samt set hvad der var værd at se i tvet. Skøn aften på job. Her efter midnat tæller timerne dobbelt for mig, da det jo er helligdag – Store Bededag! Det er noget der duer!

Og så lige et stort tillykke til min nevø – Marco, og tillykke til to skønne piger oppe i byen – Laura og Michelle med konfirmationen! Håber de får en fantastisk dag alle tre! smiley