Venner kommer og går…

Venner kommer og går i vores liv, og det ville da være mærkeligt,
hvis vi alle sammen skulle blive 90 og stadig have de selv samme venner,
som da vi var teenagere. Men derfor er det alligevel rart at få sagt ordentligt
farvel til de venner, vi vælger fra eller til de venner, der vælger os fra.
Ofte går venneforhold ned ad bakke, hvis man udvikler sig i
forskellige retninger. Det, der får venskaber til at glide fra hinanden,
er som regel, at der sker nogle ryk i livet. Når den ene af vennerne
bliver stående, og den anden rykker videre – med for eksempel med karriere,
børn eller andre nye venner.

Dét jeg bliver ked af og skuffet over er når man ikke vil snakke om tingene på en ordenlig måde og bare sender en sms. Dem af jer som har læst med de sidste par dage ved hvad det her handler om. Jeg kan ikke forstå hvordan man bare kan smide et venskab ud, der har holdt i rigtig mange år – uden lige at snakke om det på en voksen og anstændig måde. Er dog glad for jeg hev fat i pågældende veninde og spurgte hvad der var galt – Grunden fik jeg, men kan det være rigtigt, at man selv skal hive tingene ud af folk? Var det så en rigtig veninde, når det kom til stykket? Ja, jeg spørger bare?

Dette indlæg er skrevet for at få følelsen af at blive kasseret ud af kroppen. En dag vågner jeg forhåbentligt op og
gider ikke snakke mere om det – og så er jeg måske klar til at komme videre…

Hav’ en rigtig dejlig dag alle sammen. Ungerne og jeg vil ud og shoppe julegaver. 9 er skrevet på listen og så mangler vi kun tre. Det er selvfølgelig dem til ungerne – Ikke så nemt at købe julegaver, når de er med!

4 æg…

Sørme om hønsene ikke har lagt 4 æg nu. Det tegner jo godt!

Efter vi kom hjem fra barnedåb har vi fået pyntet op til jul i det lille hjem. Det er blevet rigtig hyggeligt, selvom der godt nok er rødt over det hele af nisser! Vi holder jul på ungernes præmisser. De ELSKER det!

Barnedåb…

I dag blev Bitten og Jørgens lille dreng døbt. Han fik navnet Anton og vi havde i den forbindelse lavet to billeder til ham.

Det var en smuk dåb og vi stod faddere for den lille Anton. Det var en stor og dejlig dag. Festen blev holdt i Brønderslev ved noget der hed Firma Sport og vi fik noget lækker, lækker mad og kage som Bittens søster havde lavet. Rigtig dejlig dag i godt selskab. Vi er rigtig glade for vi måtte være med på denne store dag og fejre lille Anton.

Kødboller og hygge i ikea…

Sikke en hyggelig aften vi fik med Mette og familien i går aftes. Vi mødtes ude i ikea og fik ellers kigget lidt og fundet lidt ting og sager. Det gjorde godt med en god portion kødboller og mos. Til dessert fik vi ostekage. Det var en rigtig hyggelig aften og bestemt ikke sidste gang vi finder på sådan en ide.
Og så fik Lasse da vist lidt krydset listen af med julegaver!?!?! Ha ha… En lille intern leg ham og John havde derude. Noget med at fylde hinanden indkøbsvogne med ting og sager fra ikea – Det endte med at John næsten fik købt noget som vi ikke selv havde puttet i vognen. ha ha..