Der bages…

Ville lige gøre min veninde, Mette, kunsten efter og fik sådan lyst til at bage Cup Cakes. Jeg gik i krig. De blev dog ikke så fine og flotte som Mettes. Men håber de smager ok – med mine bage-kunstskaber taget i betragtning. smiley Og tak til Mette for den fine Cup Cake form og de små papirsforme. Genial gave jeg fik mig der!

Frisør- og rideaftale…

Glæder mig til jeg skal til frisøren i dag og have flyttet ørerne. Det bliver godt! Det er dælme også vokset godt her hen over sommeren det hår. Og jeg tror også John synes jeg trængte lidt – for som han sagde: “Hvis du var min hund, så skulle du klippes” smiley
I går fik vi lavet lidt på Nørvang. Vi fik samlet vores nye bænk, som vi købte af naboen. Den er virkelig fin og giver lige det ekstra pift udenfor huset. Ungerne er allerede blevet rigtig glade for den. Jeg fik også slået græs og taget en tur med buskrydderen. John fik malet vores tørrestativ. Så fint det blev.

Senere kommer Susanne og Lars med Anita og Fine. De skal ud og ride en
tur på Jens. Eller, det er nok mest Anita og Fine, der skal have en tur.
Tror ikke jeg får lokket Lars til hest. smiley