Vi hentede ungerne hjem i to biler pyntet med balloner – ET HIT. Vi fik pakket alt deres grej med hjem og fik sat dem ind i autostolene og af sted hjemover det gik. De synes det var rigtigt skægt, især fordi vi tabte et par af ballonerne på vej hjem.Da vi kom hjem skulle vi på skattejagt. Vi skulle med “Sørøverskibet” ala plæneklipperen med trailer bagefter og ud på det åbne hav ala hestemarken. Selvom det regnede var ungerne helt med på ideen og åd det råt! Kaptain John styrede skibet og undgik alle hajerne.
Oppe på bjerget var de på udkig efter en post til skattejagten. Der var meget langt ned – men de var modige, var de! Der var i alt 6 poster de skulle finde, før de kom frem til skatten. Åh, som de levede sig ind i legen. Drengene var noget bekymrede over de der farlige, dumme pirater, som havde taget deres slik og gemt det. Jeg måtte tilsidst trække dem til siden og fortælle dem at det altså bare var mig, der havde gemt skatten og det var var en leg vi legede. he he. Så sødt!
Tilsidst fandt de skatten i den mørke grotte (Campingvognen). Skatten bestod af slikposer med chokoladeguldpenge, popcorn og blandet slik og de fik hver deres egen lille cola!Dyrene skulle også ses og klappes. Chili og Julie førte sig frem. Man kan godt se de to bondetøser har dyr – De var i hvert fald ikke bange for at kravle ind til dyrene. Aftensmaden bestod af hjemmelavede burgere med pommes frites og lune pølsehorn. Åh, som der blev guffet, snakket og grinet omkring det lille bord.
Efter aftensmaden blev der tid til Wii spil og fjolleri i sofaen. Drengene spillede så meget, at sveden tilsidst løb af dem. Pigerne kiggede på og legede prinsesser og hvad de ellers kunne finde på af tossestreger.
Her spiller Mikkel og Morten og man kan se Mikkel lige tager sig til hovedet efter et mislykket spil. He he.
Chili fik mange fine gaver – Hun blev rigtig glad for alle sammen og har leget løs med det meste i dag. En masse er også blevet tegnet i.
Så kom tiden til Disney Sjov – Noget de alle sammen havde ventet længe på. Slikposerne blev åbnet og der blev drukket en masse cola. Åh, som de hyggede!Fjolleri med slikket. Som i kan se, så har Chili fået plaster på. Hun var blevet sur og havde smidt en lille skovl ned i jorden i børnehaven – og skovlen havde så hoppet op i hovedet på hende igen. Thi hi. Det blødte lidt og hun blev lidt forskrækket, men et godt plaster og et knus havde hjulpet hurtigt på det i børnehaven.
Lotus ville også lige efterligne de store – til stor morskab for os andre. Dejlige tøs!
Lidt over kl. 20.00 kom forældrene efter ungerne. De fleste blev og fik en kop kaffe / øl med og de sidste gæster tog hjem lidt før midnat! DEJLIG DAG! Hold nu op – hvor var det en god dag. Fra start til slut! Masser af grin og 8 glade unger. Kan man ønske sig andet?!?