Trætheden melder sig…

Jeg kan godt mærke jeg kører på 2. nattevagt i træk. Jeg er meget træt lige nu. Øjnene er tunge og jeg drømmer om min seng. Har virkelig bare brug for at komme hjem og bare få lov til at slappe lidt af i kroppen. Jeg har en hård uge. 5 nattevagter, hvor jeg normalt kun har de 3. Det kan altså mærkes. Må desværre sige nej til en del sociale ting – overskuddet er bare ikke til det med sådan en uge. Næste uge ser heldigvis bedre ud.

MEN, fredag har Chili og jeg en tid hos frisøren. Det skal der findes overskud til. Nu har den tid været fundet længe. Glæder mig – og frygter det på samme tid. Mit hår var jo begyndt at blive lidt smålangt igen og jeg var begyndt at sætte det op, som i gamle dag. Nu ryger lokkerne – og jeg skal igen vænne mig til det skal sættes/glattes igen. Håber det bliver lige så fint som sidste gang jeg blev klippet.

Torsdag er blevet sat af til hyggeaften – da jeg skal arbejde i weekenden. Vi vil have lidt godt at spise og åbne en god flaske rødvin og bare hygge. Det ser jeg frem til. Tiden har ikke rigtig været til det på det sidste. Har haft for meget om ørerne.

Jeg sidder nu og tæller minutterne. Jeg vil så gerne hjem. NU. Hjem og se til Laila. John har dog lige skrevet, at det har været en god nat. Hun har spist godt.

Vi kæmper for Laila…

Bjarne viser hvordan man får kiddet til at tage flasken…

Fandt lille Laila ude i stalden i dag noget kold og afkræftet. Vores teori er at hun lige fra fødslen ikke har fået lige så meget at spise som hendes bror, Leif. Han har skubbet hende fra patten. Laila har været noget mindre end Leif siden fødslen. Vi blev noget kun forskrækkede da vi kom ud og så hun bare lå og skreg. Hun har jo altid været i hopla, selvom hun var lille. Op med hende og ind under jakken. Ringede til Bjarne, der hurtigt rykkede ud med både varmelampe, sutteflasker og fik endda skaffet gedemælk til os fra deres venner. Jeg skulle først møde kl. 22 – og det var bare rigtig godt. Jeg har det stadig skidt med at være på job. Vil hellere være derhjemme og tage mig af Laila. John har lovet at sætte hans alarm til hver anden time i nat og fodre Laila. Hun vil gerne sutte hos sin mor – men er for afkræftet til det, så hun skal have lidt hjælp. Hun skal løftes op og mor-Liselotte skal lige holdes imens. Men hun sutter på livet løs. Halen begyndte også at vrikke inden jeg kørte og hun nippede til lidt hø under varmelampen. Håber virkelig hun klarer den. Laila og jeg har lavet en aftale, at hvis hun klarer den, må hun få et lang og godt liv her på Nørvang. Vi snakker stadig videre om den aftale også gælder hendes bror smiley

John har lige meldt tilbage at hun spiste godt ved sin mor og derefter tog hun noget af flasken også. Hun kan stå op nu – men ikke gå, så falder hun sammen. Håber det er gode tegn, at hun står op nu…. KRYDSER FINGRE for hun klarer den.

Weekend…

Weekenden blev weekenden, hvor vi ENDELIG fik rejst legetårnet op igen! Hurra, hurra…

Lørdag gik med at gøre klar til gæster om aftenen. Lasse og Ann kom og besøgte os og spiste med. Sikke vi hyggede os. John biksede hjemmelavede burgere og fritter sammen til os – det smagte jo herligt. Til dessert: Banansplit! MUMS! Tror også Ann og Lasse syntes vores små kid var søde. John kan slet ikke stå for dem og sniger sig ud til dem, så ofte som han kan komme til det.
Finn har nu også fået hilst på Leif. Det gik fint og vi grinede lidt af, at Leif faktisk er mindre end en hundehvalp.

Søndag gik, som altid, med træning af Henning. I dag var jeg rigtig ude og køre. Vi kørte rundt og rundt – og det gik bare så godt. Næste gang skal der muligvis lidt fart over feltet. Vi skal prøve at trave med vognen. Spændende. Næste træning bliver nok lidt hård, for mit vedkommende. Jeg kommer direkte hjem fra en nattevagt – MEN må sove lidt i bilen på vej opover Frederikshavn (for at aflevere ungerne) og så derefter til Bjergby. Burde kunne skrabe en time til halvanden sammen der og være sådan nogenlunde udhvilet til træning. Vi har ikke mange gange igen – så vi skal altså bare være på 100% nu.
AG og FP havde bagt kage og vi blev til kaffen. Deres vennepar var der også – så det blev til en rigtig hyggelig eftermiddag. Da vi kom hjem tog jeg lige 2 timer på øjet – så jeg kunne være klar til min kommende nattevagt. John og ungerne hyggede sig med lidt husligt imens. Da jeg vågnede stod maden klar på bordet?!?! Og ungerne havde været i bad + deres tøj til i morgen var fundet frem. Jamen, hvad sker der? smiley Jeg er sikker på, jeg er kommet til at forbytte min mand. Ha ha.

Mit nye projekt er at jeg er ved at hækle en lille “frakke” til Finn. Jo jo, han bliver så fin den bette hund. Han hundefryser jo, når han er ude og så tænkte jeg – den fikser jeg da lige! Regner med jeg bliver færdig om et par dage med frakken.