Ser frem til en hyggelig aften…

I aften står den på hygge og film hos Mette og Lasse. Chili skal sove hos Morten til i morgen. Hun glæder sig virkelig meget og pakkede allerede sin lille taske og dyne i morges. Vi andre glæder os også til i aften og er sikker på Mette forkæler os med hendes lækkerier – som hun altid gør. Det bliver så hyggeligt. Håber vi skal se en masse film og endda vi sniger os til, at se en rigtig gyser. Nu har jeg jo manden med jeg kan gemme mig bag. he he.

Morfar og moster var her igår og spiste til aften. Det var dejligt, de lige kunne komme. Chili og Lotus nød, at deres Morfar var her og legede med dem. Han havde også legesager med til dem. Chili fik nogle nye tusser og en malebog. Altid et hit! Og lille Lotus fik en rangledims – som blev bidt vældigt i.

Desværre røg Puntoens køler og vandpumpe igår og jeg har lige været i Aalborg og hente nye dele til den. Lasse – Vores redningsmand – har lovet at kigge på den i morgen. Er ham evigt taknemmelig! Næste weekend er det Mondeoens tur – til den helt store gennemgang. Hvad skulle vi gøre uden Lasse. smiley

John bestilte en Othello-lagkage og jeg fik købt en med hjem til kaffen. John mener han godt må, nu da han har knoklet hele formiddagen. Det er nok straks værre med mig. Jeg har “kun” siddet i bilen og været i Thansen og gået en tur rundt i Bilka. Men, alligevel.. Det bliver man da også sulten af, ikk? smiley

Håber I får en rigtig dejlig weekend…

Snart weekend…

Om under 2 timer så har jeg weekend! Tæller minutterne. Ikke fordi jeg ikke har noget at lave på job, men jeg har bare forfærdeligt ondt i hovedet. Øv. Jeg har nået dagens opgaver og lidt til, så jeg kan med god samvittighed lige opdatere siden her. Jeg skal til samtale på mandag ved et firma i Frederikshavn som mediegrafiker! Det bliver spændende. Er virkelig glad for jeg bliver kaldt til samtale og det må jo betyde mine ansøgninger virker. Nu skal jeg hjem og undersøge alt hvad jeg kan om dette firma, som jeg skal til samtale hos. Elsker at være godt forberedt.

Efter arbejdet skal jeg skynde mig ud og handle ind til middagen i aften. FP og AP kommer jo og spiser med. Må hellere også lige få en bette flaske rødvin. hi hi. smiley

Igår var jeg ovre hos Karin og Bjarne. Det var ellers meningen det skulle have været film-aften, men det var ikke så meget film vi fik set. Men det gjorde bestemt ikke noget. Snakken gik som altid og det var rigtig hyggeligt. Karin lavede det bedste guf. Frisk frugt, der var skåret ud. Det er 100 gange bedre end slik og andre usunde ting. Bjarne var vist ikke helt enig i den sag?! smiley

Håber I alle sammen får en fantastisk weekend – og kommer I forbi Østermarksvej i weeekenden vil I se fruen her sprede hestemøg ud med håndkraft! Et syn!! Kom frisk. Jeg giver en øl, hvis I kommer og “giver mig en pause” fra det hårde arbejde.

Tjuhej hvor det går…

Har haft en dejlig dag på arbejdet i dag igen. Tiden er fløjet afsted. Var også til møde det meste af eftermiddagen ude i Aalborg. Efter arbejdet kørte jeg direkte fra Aalborg og hentede unger og fik handlet de småting vi manglede. Mødte lige Joan dernede. Så dejligt, at se hende igen og få snakket lidt. Imorgen er jeg alene på kontoret – men har en lang liste over ting, jeg skal have ordnet. Det er nu en dejlig følelse, at glæde sig til at stå op og tage på arbejde. Håber den varer ved! Har fået nogle rigtig søde og sjove kollegaer og jeg er vild med arbejdsopgaverne. Så kan det jo ikke være bedre. Jo.. lige lønnen.. suk..

Nu har tøserne og jeg gang i forberedelserne til aftensmaden og jeg skal se om jeg kan finde en bette DVD, at tage med over til Karin i aften. Vi har aftalt at holde lidt tøse/filmaften. Bliver rigtig rart! Glæder mig til en aften uden arbejde og stress.

Venter nu kun på John kommer hjem, så han kan hjælpe lidt til med det hele. Jeg nåede dog det meste selv igår. Morfar og Moster kommer nemlig og spiser i morgen aften. Det bliver hyggeligt! Nu vil jeg videre med dagens projekter. Og skulle også gerne lige nå, at sende en ansøgning til et firma ude i Aalborg. Har desværre ikke hørt noget fra dem, jeg var til samtale ved i sidste uge. Det er jeg noget ked af, for jeg var helt vild efter det job. Nå, men.. op på hesten igen.

Og så har jeg da forresten helt glemt at sige at min mobil virker igen! Nu kan I ringe mig op og sende mig smser! Juhuu… Det har jeg også ventet pænt på i 6 måneder nu!

Det sidste nye her i huset er, at vi har opsagt vores Viasat! Det er simpelthen for dyrt og vi ser næsten aldrig tv alligevel! Vi vil bare have DR1 og TV2 – så er vi glade. Jeg sendte et anbefalet brev til VIASAT og sendte dem en email + ringede til dem om det samme. I dag fik jeg ENDELIG bekræftet vores afmeldelse! Perfekt! Men, desværre går der lige 3 måneder inden vi er helt ude af det. Nitten.