10 dage over termin og så kom han!

Ja, hvad sagde jeg? JA, jeg sagde jeg ville føde den 16. marts = 10 dage over termin – ganske som jeg gjorde med de to andre. Man kender vel sig selv bedst. ha ha. Var nede og få en hindeløsning kl. 9.00 om morgenen og allerede 45 min efter startede småveerne op og tog til hen af dagen og aftenen. Kl. 03.00 var vi på Hjørring sygehus og kl. 05.09 var Phoenix født – helt uden komplikationer og bristninger. Perfekt fødsel!
Chili og Lotus er simpelthen så glade for ham. De knuselsker deres lillebror. Chili er bare så god til ham og vil så gerne hjælpe alt det hun kan. Så hun finder tøj frem til ham morgen og aften -så er hun også lidt med. Og så er hun perfekt om morgenen, når man lige mangler en ekstra hånd til at få gjort pigerne klar til at komme i skole og man gerne lige selv vil i bad og have lidt klasket i ansigtet.

Phoenix har været god ved os. Amningen er lidt hård for mig – da han ikke sutter helt korrekt. Det gør virkelig ondt lige pt. at amme og han har suttet hul. AV for pokker – så hellere veer igen. Nej, ok… måske ikke. Men ondt gør det. Ellers er han rolig og sover bare rigtig godt om natten. Næsten for godt – at man må vække ham for at han kan få noget at spise.

Leave a Reply

Skriv et svar