1. uge uden børn …

Så gik den 1. uge uden børn. Og den gik egentligt okay. Savnet til ungerne har været stort. Heldigvis har jeg været heldig at både Bitten og René har været her og holdt mig med selskab. Så det har været udholdeligt at undvære ungerne. Det var virkelig dejligt, at Bitten kom forbi. Så fik vi rigtig snakket og hygget. Hun har også været savnet.

Chili og Lotus er også gode til at bruge snapchat og sende en masse billeder af hvad de laver osv. Det er noget jeg sætter stor pris på.
Min weekend startede dejligt. Blev kørt på arbejde og hentet igen. Og da jeg kom hjem fredag, var der endnu en smuk buket lyserøde blomster. Amen altså… De er så smukke. Og så tænker du nok: “Hvem er ham René så, du skriver så meget om?”… Ja… hvem er ham der René, eller “Rarne”, som Lotus kalder ham?
Jamen, René … Ja, hvad skal jeg sige? Jeg mødte ham til en 80/90er fest sammen med Dorthea og hendes venner i Møllehuset. Han er fra Sjælland, oprindeligt – Og jeg havde nok aldrig troet at jeg ville finde sammen med en “Tjøvenhawner”. Han har dog boet heroppe af i nogle år efterhånden. Det hjælper lidt på det smileysmiley Han er i hvert fald en meget tolle Tjøvenhawner. Så har han tre skønne børn, som er voksne og to af dem har egne børn – skønne unger, alle sammen. Han arbejder inden for Kriminalforsorgen og ellers så deler vi rigtig mange interesser, holdninger og meninger. “Uhyggeligt”, at finde et menneske man klinger så godt med fra dag 1. Han er så lige et par år ældre end mig – 11 faktisk, hvis man skal være helt præcis eller går en masse op i det. Jeg gør ikke. Og han heller ikke.
Jeg er også blevet taget rigtig godt imod hos Renés familie og ikke mindst venner og min familie har også åbnet armene overfor ham. Selv ungerne er glade for ham og det er alligevel det vigtigste, at der ikke bliver presset noget ned over hovedet på dem. Det var jo ikke meningen, at de skulle have vidst noget endnu. Men, vi (min eksmand og jeg) var nok ikke helt enige om, hvor meget, der skulle ud og til hvem lige i starten. Klokkerholm er jo ikke så stor, så sladderen løber hurtigt. Men har ikke fortrudt. Ikke spor. Og nu er katten ude af sækken og det er alligevel lidt rart. Ikke alt det hemmelighedskræmmeri. Det er ikke til at leve med eller i.

Lørdag morgen var bare en af de smukkeste morgener, længe. Vi stod tidligt op og sad bare og nød udsigten over en kop morgenkaffe. Sådanne morgener burde alle have, hver dag. René gik amok med kameraet og fik taget nogle ret så gode pletskud.
Hestene blev brugt som modeller og også to bambier på toppen af bakken over mod Møller af.

Ellers fik vi hentet ny seng til soveværelset. Jeg havde kun en madras og Chilis værelse var blevet amputeret. Så min seng blev rykket ind til Chili og så fik jeg ny dobbeltseng. Luksus. Tingene fik vi hurtigt klaret og så satte vi os ellers og nød en stille stund over et glas rødvin inden vi tog ind og spiste på Alanya i Hjallerup. Vi skulle alligevel ind med en del til genbrugen. Dejlig dag og aften.

Søndag stod den på at bytte dæk på Renés biler. René købte ny bil i ugen, som skulle have vinterdæk på og den gamle skulle have nogle andre på og et 3. sæt skulle opmagasineres. Og så kunne min far ligeså godt hjælpe med dette. Så i to biler kørte vi op til Rakkeby. Så fik vi frokost deroppe og så gik turen hjemover igen. Jeg fik handlet ind til ugen (madplan) og herren der hjemme fik sovet/slappet lidt af inden han skulle på job (Nattevagt). Jeg spiste hos John og ungerne og fik ungerne med hjem til min uge. Simpelthen den bedste følelse, at få ungerne hjem!
Aftenen gik med at pakke ud og gøre klar til en ny uge og bare nyde at have mine dejlige børn hjemme igen.

Ellers har jeg sagt nej til en masse udenoms aktiviteter. Selvom i måske synes jeg ser ud til at have det godt med ny kærlighed og det hele – så er det altså hårdt og jeg har haft en hård periode. Jeg kan mærke jeg bliver nød til at lukke lidt ned, for jeg kan ikke være der for alle mulige andre, når jeg knapt kan være der for mig selv og mine unger (Som er det vigtigste i mit liv). Så skolebestyrelsesarbejde er sat på pause og blev heldigvis taget pænt og de havde god forståelse for mit valg.

Leave a Reply

Skriv et svar