Weekend lige om hjørnet…

Jeg sidder på nattevagt lige nu og ser frem til at komme hjem og hygge med John og ungerne. De har planer om at smutte i Bilka i morgen – og hvis alt går efter planen får de købt krudt og kugler til Nytårsaften – og hatte. De vil også kigge på maling til vores nye soveværelse. Vi vil ind i det lille kammer og have soveværelse og så skal ungerne have hvert deres store værelse ovenpå. Nye gardiner skal der nok også til – der er prinsessegardiner derinde lige nu. Måske ikke lige så passende?! hi hi.. Håber John kan finde nogle fine nogle i Bilka. Vi fik nemlig et gavekort på 1000 kr til Bilka og det kunne jo passende gå til projekt-soveværelse.

I morgen aften (fredag aften) er jeg græsenke. Manden min forlader mig og tager til hockey-kamp med en ‘kammi’ – og de skal vist ud og have en bette kold efterfølgende. Så må vi se hvornår jeg har ham hjemme igen. Jeg er stadig i tænkeboks med hvad ungerne og jeg skal finde på at lave i morgen aften – men mon ikke vi finder på noget? Jo, det gør vi jo altid…

Leave a Reply

Skriv et svar