Travle og hårde dage..

Hold nu op, hvor har der været run på den sidste uges tid. I weekenden har vi flyttet endnu mere ud af lejligheden og ind hos mig. Der bliver kørt i pendulfart til Frederikshavn og tilbage igen lige pt. Men synes allerede det er ved at være helt godt. Har virkelig fået muget ud i mit liv. På mere end ét plan. Alt er nyt. Og er så klar til en ny start. Renés møbler klæder huset og passer fint med de få møbler jeg har.
Lørdag var der kunstudstilling på mit arbejde og jeg havde lovet at hjælpe til med at tage billeder. Ungerne og René var med og vi havde nogle gode timer deroppe. AG og FP kom derop og så udstillingen og tog så ungerne med dem. Så kunne vi få hentet flere ting hos René og Mads hjalp til. Til aften kørte vi alle tre op til AG og FP til aftensmad og havde en virkelig hyggelig aften. Mads og Lotus kørte lidt tidligere hjem, mens vi andre blev lidt længere. Phoenix faldt i søvn og Chili nød lidt kvalitetstid med os andre. Vi var vel hjemme ved en 22 tiden. Dejlig dag og aften. Selvom det tager lidt på krudtet med alt det flytning. Det bliver godt i næste uge, hvor nøglerne skal afleveres og man ikke skal tænke mere på det.

Leave a Reply

Skriv et svar