Syng II og familiehygge

I weekenden var vi alle 7 i Hjørring biograf for at se Syng II. Den kan i hvert fald sagtens anbefales og man behøver ikke at have set den første, for at kunne se nummer to. Jeg sad flere gange med tårre i øjnene over den film. Der var masser af god musik og man blev rigtig glad af at se filmen. Den er helt sikkert et kig værd – også i biografen!

Lørdag formiddag tog jeg alle pigerne med til Aalborg. Det har vi snakket om længe, at vi skulle have sådan en tur. Vi fik shoppet og jeg fik købt en lille Valentines gave til kæresten. Mens vi piger var i Aalborg hyggede drengene derhjemme med computerspil og mad fra grillen. De havde en rigtig drengedag – Fønne elskede det!! Min seje bonusdatter fik lavet to ekstra huller i ørerne – og hun var virkelig sej. Trak ikke en mine. Er så stolt af hende og hvor det bare klæder hende med de ekstra huller i ørerne. Så stor hun også bare bliver!

Vi fik også købt lidt nye lys til terreassen. Lidt kulørte lamper, hvad ellers? Det er piv hyggeligt, hvis i spørger mig!!

Og ja, så fik jeg hentet nyt akvarium i fredags efter job – og fik det lynhurtigt op og køre. Fik det renset og fik nyt vand i og efter et par timer stod det helt skarpt og rent igen. Gav 300 kr for akvarie med pumper og indhold – altså fisk og planter! Det var et godt køb!

Antistoftest, covid-19

Jeg fik i dag taget mig sammen og fik taget en antistoftest, for at se om jeg har haft covid-19. Jeg var jo rigtig syg i sommers, men blev testet negativ flere gange og lægerne mistænkte jeg havde lungebetændelse. Og det har jeg også nok haft, for prøven viste negativ for antistoffer. Egentlig ret at vide. Så går man ikke der og tænker man måske har haft det. Det har jeg ikke. Godt så 🍀

René fik pillet alle julelys og vores julemand ned, mens jeg var ude og ose. Ungerne er hos deres far til i morgen. Så kan deres far også få lidt glæde af dem i juleferien.

Jeg fik købt lidt sager til mig selv i julegave. Lidt tøj, parfume og makeup 🎀 Fik lidt penge og gavekort som jeg ville ud og bruge lidt af. Fik også købt Paw Patrol til Fønne fra bedsterne.