Byens bedste kælkebakker

Ja, byens bedste kælkebakker ligger ved Møllesøen / Søparken i Klokkerholm. Der er både de små bløde børnebakker og så er der dem vi andre kalder “djævlebakkerne” – for de store og modige børn. Vejret var godt i går, så vi pakkede atter engang bilen med kælke og numsebrætter og tog et par ture på kælkebakkerne.

Da vi kom hjem var der friskbagte vandbakkelser (Fastelavnsboller) og Lilleper og Ulveungerne på Tv’et. Ren hygge!

De små kom hjem til deres far og vi andre tog hjem og så et afsnit Taxa eller to inden sengen kaldte og en ny uge snart startede.
Lotus kommer hjem til mig i hjemmeskole i denne uge – så dejligt og heldigt. Nyder tiden jeg kan få med ungerne. Så det er Win-win.

En på opleveren

Skrev godt nok i går, at vi nøjedes med at kælke herude, men bakkerne var lige lidt for vilde for bettemanden og ungerne savner lidt “oplevelser” i hverdagen. Så har lavet en aftale med ungerne om, at vi tog til Møllesøen for at kælke. Men var der for mange, så måtte vi jo køre igen. Den var de med på. Heldigvis var der ikke rigtig nogen og vi kunne fint kælke for os selv. Vi tog min veninde og hendes datter, som er ældstebarnets veninde, med under armen og fik halvanden times sjov på bakkerne ved Møllesøen.

Nu venter vi på René kommer hjem fra job, og venter på maden er færdig. Skal prøve en ny ret i dag. Børnenes pasta-favorit, hedder den. Er spændt på om det er et hit.