Det er helt vildt! Jeg har købt mig ind i huset her på Jerslevvej. Det er næsten ikke til at fatte at det hele er virkeligt. Er så glad – er så lykkelig. Det er STORT! Hurtigst muligt skal vi igennem møllen med advokat med tinglysning af nyt skøde og testamente – SÅ fedt. Step 2 er i hus. Vi fejrede det i går med at hente de mindste hjem tidligt og tog så i svømmehallen efter mødet her i huset med vores bankdame. Det var noget Lotus og Fønbjerg kunne bruge og hvor er det luksus at have en svømmehal i gåafstand. Jeg er SÅ meget fan. Da vi kom hjem åbnede vi flasken vi havde fået af Bitten og Jørgen og skålede i lykkeglassene som Bitten også er kommet med. Perfekt afslutning på en helt fantastisk god dag med gode nyheder og huskøb og god fremtidig økonomi. Et nyt kaptitel starter nu. Alt er slut fra det tidligere liv på Nørvang. Fantastisk. Nu skal min krop bare lige selv med. Hovedet er helt med og hjertet også – men kroppen reagerer desværre på at have været i alarmberedskab længe – det føles bogstaveligt talt som om den er ved at stå af her de sidste par dage. Eller også er der bare almindelig sygdom efter mig. Har det i hvert fald ikke så godt fysisk disse dage så har været hjemme i dag og prøver at komme til kræfterne igen.
Vi gir en omgang omgangssyge
Familien på Nørvang har været ramt af omgangssyge. Alle mine unger er og har været ramt. Mindstemanden er endelig frisk og på toppen dog igen. Tøserne er helt grønne i hovederne stadigvæk. Puha. 7, 9, 13 er vi voksne ikke ramt eller bonusbørnene. Lad os håbe det var denne omgang for nu.
I dag gav jeg morgenbrød på jobbet som fejring af salg af gården. Det tror jeg de satte stor pris på. Og jeg er blevet godt kørende igen. Kører i Ford i disse dage. Det er noget drenge-røven her kan lide kan i tro.
I denne uge skal vi også have hentet en stor sofa hjem som vi har købt af ungernes far. Den passer perfekt ind i vores nye hjem og den er meget rummelig til vores kommende store familie. Dejligt vi kan hjælpe hinanden på den måde. Det bliver så godt! I juleferien skal vi have malet og gjort værelser og resten af huset færdig til indflytning og så rykker vi ellers i det nye hus. Det bliver godt! Ungerne glæder sig til at være med til at male og de får selv lov at bestemme farverne på væggene. Det er et hit, skal jeg hilse at sige!