Juleaften i shelter – Jul i shelter – Romantisk jul

jul i shelter

Juleaften i shelter var i år vores måde at fejre jul på.
Pga. Corona kunne vi ikke komme til Sjælland og fejre jul hos Renés ældste pige og hendes familie – så vi skulle bare være alene hjemme, René og jeg. Og jeg kunne simpelthen ikke sætte mig op til vi skulle se julefilm hele aftenen – så kom på den geniale ide (hvis i spørger mig) om vi ikke skulle prøve at fejre jul i et shelter.

jul i shelter
jul i shelter


Vi skulle så beslutte os for hvilket shelter vi ville holde jul i. Og så måtte der gerne være bålhytte i tilfælde af dårligt vejr. Vi havde også i mente, at det ikke skulle være for langt væk, da vi i løbet af aftenen havde planer om at tage hjem på gården og fodre de andre dyr og lige se til huset. Derfor blev det Hammer Bakker. Mit absolut favoritsted, hvad angår overnatning i shelter. Det er en fin plads og det ligger nede i hul, altså der er godt med læ. Og så er der vand og muldtoilet. Vi valgte at være praktisk og havde pakket vores trailer med alt udstyret, så hundene kunne være i bilen med os. Vi skulle heller ikke så langt.

Sjovt var det, at folk der kom forbi synes vi var meget interessante. De spurgte meget ind til om vi virkelig ville fejre jul og sove ude og om de måtte tage billeder. Lidt sjov oplevelse. Da der blev mørkt blev vi alene og roen sænkede sig.

jul i shelter

Da vi fortalte at vi havde valgt at holde en Corona-fri jul ude i naturen, var folk som sådan ikke overraskede. “I er skøre nok til at gøre det” og nogle synes faktisk det var en god ide, selvom de var bekymrede for om vi ville kunne holde varmen og bange for vi ville redde os en lungebetændelse i stedet for. Det gjorde vi dog ikke. Holdte os dejligt varme hele vejen igennem.

jul i shelter
jul i shelter


Der var ikke sparet på noget. Vi havde juletræ med pynt og lys, vodkashots i stedet for snaps, en lyskæde til at pynte og lyse shelteret op med, levende lys, 3-liters rødvin og dækket op til julemiddag.

Nissehuerne holdt vores hoveder dejligt varme og maden havde vi med i form af rester fra vores demo-juleaften med mine unger og Renés unger og barnebarn. Så maden skulle bare varmes op. Og der skulle puttes en ny mandel i risalamanden. Jeg fik mandlen. Lucky me 🍀

Vi havde begge hunde med og det gik faktisk bedre, end jeg havde regnet med. Var lidt bange for om Niels (den lille hund) kunne holde varmen og om de ville filtre sig sammen i linerne og larme om natten. Men det gik så fint og ikke sidste gang, de skal have lov at komme med. Om aftenen var vi lige hjemme ved de andre dyr og ønske god jul. Vi bor på et nedlagt landbrug og har dyr som er afhængige af os – så vi var i køreafstand hjem til fra Hammer Bakker.

Morgenmaden bestod af kaffe ved bålet og mens vi nød kaffen og dagen begyndte at vågne op ringede de fra P4 Nordjylland for at høre om vores anderledes måde, at fejre jul på. Da der var helt lyst begyndte vi at pakke sammen og kørte hjem mod gården igen.

Om vi vil holde jul i shelter igen?
JA da! Det er i hvert fald ikke sidste gang, hvis i spørger mig. Tænker dog ikke, at vi får lokket ungerne med lige juleaften. Men måske en anden gang, hvis vi ender alene hjemme juleaften igen. Det er noget af det fedeste jeg har oplevet. Og René siger det samme.

Er glad for vi i god tid fik lavet huskesedler og planlagt turen ned til den mindste detalje. Vi huskede nemlig det hele og det hele gik overraskende godt. Der er ikke noget jeg vil lave om, hvis vi skal holde jul på denne måde igen en anden gang.

I kan høre vores fortælling her i filen

❤ Glade, dejlige jul… ❤

Så blev det også jul på Nørvang. Og en dejlig en af slagsen. Omgivet af familie ❤

Vi har tyvstartet lidt. Det kan i vel godt regne ud. Vi har nemlig allerede holdt mini-juleaften for ungerne, da jeg ikke har børnene i juleaften i år. De skal være hos deres far og hans familie. Men der skulle ikke mangle noget. Der var gaver, gæster, julemad og mandelgave til den heldige.

René havde stået i køkkenet hele dagen og bare tryllet løs, da jeg var på arbejde og ikke havde muligheden. Det smagte så dejligt. Vi var alle godt forspiste, da vi skulle pakke julegaver ud.

Ungerne fik så mange dejlige gaver. Lotus’ ynglings gave var et kattetræ til hendes katte, som hun fik af Mads. Fønne fik en el-politiscooter han selv kan køre på. Den var han også vildt glad for og Chili fik en space-lampe og et minikøleskab til værelset. Lotus fik også en bamse, der kunne alt muligt og selvfølgelig en “nuttebamse” også, som hun samler på. Jeg fik en jagtkniv af Mads – Elsker den! Selvom den er noget skarp og jeg allerede har skåret mig på den. Thi hi.
Af René og ungerne fik jeg en Day-taske som jeg havde ønsket mig. René fik en Fjällräven skjorte som han også har ønsket sig af mig. Han fik også en flot varm trøje af Mads.
Af bedsterne fik vi alle penge, så vi selv kan købe det vi ønsker os. Altid dejligt. Af familien på Sjælland fik vi tallerkner i hvide fra Hammershøi, som vi samler på og af familien i Frederikshavn fik vi også Hammershøi – en stor flot skål.
★ Dejlige gaver alle sammen ★

Inden jeg runder af, vil jeg gerne ønske alle jer, der læser med – en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Pas på jer selv og hinanden.
Juleaften holder René, dyrene og jeg alene i år på Nørvang. Vi skal hygge det bedste vi har lært.

❤ GLÆDELIG JUL! ❤

Huskelisten til vores juleaften i Shelter

Det er altid vigtigt at være forberedt, når man skal ud i naturen og især i vinterhalvåret. Det er især vigtigt med det varme tøj, ekstra soveposer og masser af ild og varm mad!

VIGTIGT:
o 4x soveposer
o Hovedpuder
o Madras
o 2 x liggeunderlag
o 1 x luftmadras
o Oppuster til luftmadras
o Presninger
o Huer
o Vanter/handsker
o Lommelygter
o Pandelamper
o Toiletpapir
o Søm + hammer
o Sav + økse
o Brænde

TIL DET MUNTRE KØKKEN:
o Vandbeholdere med vand
o Lightere, tændstikker
o Gryder, potter og røre/griber ting
o Bestik + ”tallerkner”
o Køkkenrulle
o Vådservietter

TIL JULEHYGGEN:
o Lille juletræ med lyskæde
o Ekstra lyskæde til at pynte shelter op med
o Julesange + Julehistorier
o LED stearinlys + stager
o Servietter
o Fyrfadslys
o Nissehuer
o Musik/højtaler

MAD:
o Flæskesteg, sovs, kartofler, franske, brune, rødkål
o Risalamanden + sovs + mandel
o Snold og knas
o Rødvin
o Snaps eller lignende
o Mandelgave
o Sodavand

MORGENMAD:
o Havregryn
o Smør + sukker

TIL HUNDENE:
o Tæpper til hundene
o Hundemad
o Vand- og madskåle til hundene
o 2 x lange liner
o 2 x hundesnore

Nu er vi ikke “garvede shelter-typer” og har måske ikke det helt rigtige outdoor udstyr – men vi klarer os med det vi nu har og det fungerer for os. Keep it simple! That’s it!