Personlig blog om alt og intet
Så er jeg på pinden igen. Ældste barnet må dog vente med at komme af sted indtil på onsdag. Skolen skal åbenbart bruge forberedelsestid til at få de store børn tilbage i skolen? Det forstår jeg så ikke så meget af. Men pyt, pigen er godt tilfreds med to dages hjemmeundervisning. Det er også bare dejligt, at være på arbejde igen, fysisk. Det er fint nok at arbejde hjemme, engang imellem – men i længden bliver det altså lidt trist uden sine kolleager og stemningen på kontoret.
Ja, sikke en mavepuster vi alle fik i fredags da vi gik på weekend. Pressemødet kl. 14, hvor der kom nye restriktioner. Suk. Så planer blev lavet om og vi gik i sving derhjemme i stedet.
Jeg fik ordnet hækken uden at cutte snitterne og ledningen. René gik i krig med projekt udmugning og hold nu kæft, hvor er han sej. Han har ordnet boksene ene mand og har samtidigt anlagt/startet på vores nye køkkenhave til næste år.
Lotus har haft legeaftaler og der har været fuld gang over feltet.
Chili og jeg startede dagen i dag ud med at tage til gudstjeneste i Ørum kirke. Så har hun gennemført 2 ud af 12 omgange i kirken inden konfirmationen.
Der er blevet bagt og lavet lækkerier. Ungerne lokkede mig til at lave pandekager.
Og Chili tryllede og lavede pizzasnegle og pølsehorn til madpakkerne. Virkelig lækkert.
Og så har vi kun en killing tilbage til salg. Arne blev hentet af sin nye søde familie i dag. Rikke bliver forhåbentlig hentet i morgen. Så har vi ikke flere småmissere tilbage i denne omgang.
Beklager min stilhed her på bloggen. Men jeg har lagt syg i 10 dage med lungebetændelse.
Jeg må stole på, at jeg ikke har været smittet med corona ud fra hvad lægerne siger og negative tests. Men jeg har haft lungebetændelse før, og det her har overhovedet ikke været som lungebetændelse, som jeg kender det.
Mine symptomer kom som et lyn fra en klar himmel med tør hoste, lav feber og en smule ubehag i kroppen. Fik henvisning af lægen til test dagen efter.
Først havde jeg almindelige influenzasymptomer. Jeg var enormt træt, havde tør hoste og havde ondt i muskler og led. Og så sov jeg rigtig meget.
Efter et par dage begyndte det at svide og brænde indvendigt. Jeg døjede med at trække vejret. Det føltes som om lungerne blev mast, eller som om der sad en kæmpe ovenpå mig. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt. Dertil kom feberen også og var en trofast følgesvend.
Efter lidt tid blev det værre. Jeg begyndte faktisk at blive lidt bange. Det føltes som om jeg blev kvalt indefra.
Jeg var flere gange i kontakt med egen læge og lægevagten. Men de ville bare have jeg så tiden an og måtte ringe igen hvis det blev værre… Værre? Hvordan pokker kunne det blive værre? Og mens jeg ventede på svar på coronatest ville de ikke se mig. Der gik over 72 timer inden jeg fik svar på testen, som var negativ.
Tilsidst fik jeg fat i en lægevagt, der udskrev piller mod lungebetændelse, uden at have set eller lyttet til mig. Og fik jeg det ikke bedre, måtte jeg lå ringe til egen læge. Hvilket jeg så gjorde, men igen var der ingen hjælp at hente. Måtte lade pillerne virke og jeg skulle i hvert fald ikke komme ned til klinikken, når jeg var syg!? Til trods for negativ coronatests. Ja, jeg undres…
Nu venter jeg bare på og beder til pillerne virker ?
Har fået det bedre. Har ikke feber i døgndrift mere, og kan bedre trække vejret. Men lungerne er stadig ømme. Har ondt foran, i siderne og bagpå. Er godt træt af det hele.