Svigerfars fødselsdag – STORT tillykke!…

Sikke et ædegilde lørdag! Først var vi til svigerfars fødselsdag i Elling. Svigerfar lavede den lækkerste mørbradgryde og efterfølgende var der is til dessert. Vi ankom lidt før frokost og fik det ene gode efter det andet velvidende at vi skulle på Bondestuen og have and om aftenen. Pyha. Vi havde købt en lidt anderledes gave til svigerfar. Vin på dåse!? Ja, du læste rigtigt. Rigtig sjovt fundet på. Vi gav ham to rør – med henholdsvis 1 rødvin, 1 rosevin og 1 hvidvin i hver. Håber de smager godt…Men det var rigtig hyggeligt i Elling og vi fik set deres nye lille hund. Åh, så forelsket man kan blive i sådan en bette størrelse. Den hedder Robin og er en Jack Russell Terrier. Så nuttet altså!