Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Godmorgen derude…

Så blev det tirsdag. Det blev vist ikke til så meget bloggen i går. Havde en underlig dag – rent ud sagt. Den dag skal bare glemmes. Chili var dog til fastelavn i går og var jo prinsesse. Det var gået fint med at slå katten af tønden. Hun havde haft en god dag.

Jeg er ved at gøre klar til jeg skal hente Svend Åge og så har han lovet at hjælpe mig med at læsse hestefoder ude i Thorup. Jeg er ikke helt sikker på hvor det ligger – men det ved han. Jeg skal have trailer med og en masse sække. Har bestilt 100 kg nemlig.

Ellers.. så har jeg fået ringet til lægen. Går og har ondt i maven, nærmest konstant og har hovedpine og en stikkende fornemmelse over det ene bryst. Det kan vel ikke være helt godt? Men, de har desværre først tid om 14 dage. Så er det nok ovre igen. Hurra for det lægesystem! Tror det er kommet af alle de spekulationer vi har for tiden. Håber det hele snart ser lidt lysere ud.

Jobcenter har valgt at sende mig ud i jobtræning hos Brønderslev Kommune – hos Børn og Kultur. Skal arbejde som Kulturmedhjælper. Det er et fedt job og jeg glæder mig da til at komme igang med at lave noget. Skal være der 6 måneder, hvis jeg ikke finder andet arbejde imens. Det er et job på ca. 30 timer. Jeg håber og tror på det kan give mig noget mere erfaring indenfor det grafiske og jeg håber jeg får den fedeste referrence derfra, når min tid er slut der. Man siger jo, det er lettere at få job, hvis man har et job?! Så det satser jeg på. Jeg klør på!

Ugens madplan

Mandag: Pasta og kødsovs med ost

Tirsdag: Farsbrød med grøntsager

Onsdag: Kyllingfiletter med bacon i fad med kartofler

Torsdag: Karrysuppe med ris og flutes

Fredag: Hotdogs

Lørdag: Hakkebøf med pommes, bearnaisesovs og ærter

Søndag: Kartoffelmos med bacon og pølsestykker

God søndag…

God søndag i godt selskab – så bliver det vist ikke meget bedre. Johns forældre kom ved middagstid til kaffe og lidt kage. Så dejligt, at se dem igen og hyggeligt de lige kiggede forbi. Annika, Morten og lille Oliver kom til kakao om eftermiddagen. De fik lige set hele bedriften og vi hyggede os meget sammen med dem. Oliver synes i hvert fald det var ret så morsomt, at hoppe i vores mudder-pytter ude på gårdspladsen. Altså, som han kom til at se ud! smiley
Nu sidder jeg og laver lidt grafisk-hygge-arbejde for en god veninde og vil også lige have lavet de sidste forslag til et logo færdigt. Så jeg har vist et par timer foran mig endnu. Håber I har haft en god weekend. Det har vi i hvert fald! smiley

Alt i alt en FANTASTISK dag!

Startede dagen ud med at hente Karin og Julie. Vi kørte ud til Abbe Pierres Klunsere og fik kigget godt på sagerne derude. Jeg bruge hele 12 kr! Det kan man da lige holde til. Chili fik et puslespil og en lille smølf. Karin og Bjarne inviterede på hjemmebagt fransbrød til middag og inviterede os med til fastelavnsfest i Melholt. Så jeg drønede hjem efter Lotus, far og klæd-ud-tøj. Så fine de to tøser blev.

Julie var en God Fe, Lotus en lille prinsesse og Chili var Smølfline. Tror virkelig de hyggede sig sammen. Og så vil jeg gerne rose byen for det kæmpe arrangement, de havde sat op for byens unger! Det var virkelig SÅ godt. Gratis fastelavnsboller, kakao, kaffe/the og slik. En musikker underholdt og spillede god børnemusik. Inden vi kom til festen, blev vi lige indbudt ind til Karins niece og fik hjemmebagt hindbærsnitter. De var stadig lune og … de smagte altså himmelsk! Mage til gæstfrie mennesker, skal man lede længe efter i dag. smileyVi var lige hurtigt hjemme og putte Chili i bad og så gik turen ellers op til Vrå. Moster holdte nemlig indflytterfest med Smørrebrød og Armarone. Virkelige lækkert! Vi kunne dog ikke rigtig holde til mere end til kl. 21, hvor vi pænt kørte hjemad. Godt mætte af dagens gode indtryk.

Og så lige lidt flere billeder fra Mosters fede lejlighed!Og så blev dagen lige det bedre, da jeg tjekkede skat.dk! Kan vist godt sige, at vi har råd til at få lavet det bryggers nu! FEDT, fedt, feeeeedddt!