Johns mormor, altså ungernes Oldemor, er nu også gået bort. Der er godt nok en masse dødsfald omkring os lige for tiden. Det er næsten mere end hvad man kan holde til.
I bedring…
Lotus og jeg er i bedring. Ellers Lotus er så godt som på toppen. Vi tager dog lige en ekstra dag hjemme i morgen, så vi er helt sikre på vi er raske. Vi tog dog til Jonnas reception i dag. Kan godt mærke det har taget hårdt på kræfterne. Jeg har en hovedpine, der virker som om mit hoved er ved at sprænges. Øv. Trods skranten gik receptionen godt. Vi ville lige ned og hilse på og ønske tillykke. Det var jo en stor dag. 25-år som dagplejer. Tror også hun var glad for vi kom, selvom vi var syge. Hun havde i hvert fald sagt vi SKULLE komme uanset hvad. For normalt tager vi ikke afsted til noget, hvis vi er syge. Nu vil jeg bare have dynen med ned og bare hygge på sofaen. Lotus var i vældig hopla og kravlede rundt efter de andre børn. Tror hun er ved at være fri af sygdommen. Hun har dog nogle “flip” engang imellem. Tror hun døjer med maven, eller.. ja, jeg ved det ikke. Det kommer bare engang imellem.
Fik en glædelig besked i dag. Vi har samme aftale i år med hø. Det er virkelig så godt! Dejligt, at kende de rette mennesker. Nu krydser vi bare fingre for, at græsset gider gro.
Hygge, trods sygdom…
Blev nød til at smutte op efter yoghurt sammen med Lotus lidt over middag. Vi var tørlagt. Det eneste jeg kan få i Lotus, er yoghurt. Vi fik også lige en myrelokkedåse. Døjer helt vildt med myrer i stuen. Klamt. De er overalt og man kan derfor ikke ligge på sofaen. Lotus har det virkelig skidt i dag og jeg er godt nok også godt smadret – men, det er der jo ikke noget, der hedder, når man har en lille én, der også er syg og som man skal passe. Det går nok. Glæder mig dog afsindigt meget til John kommer hjem og overtager tjansen, så kan jeg slappe af. Jeg valgte at hente Chili, da vi alligevel var oppe ved købmanden. Kunne slet ikke magte, hvis jeg skulle afsted igen senere.
Chili er så sød. Hun sidder og laver perleplader. Det er virkelig skønt, at hun kan lege selv, når vi andre ikke lige kan.
En ulykke kommer sjældent alene…
Kender I ikke de dage, hvor man bare føler, man burde være blevet i sengen? Sådan en dag havde jeg igår. John og jeg havde planlagt, at vi ville ud og hygge lidt inden vi skulle til Elling, til begravelsen. Lidt i ti ringer vores dagplejer så, at Lotus er blevet syg og vi bliver nød til at hente hende. Så afsted det går med Lotus på armen. Jeg vil så have taget pasbillede, men vi synes ikke rigtig Lotus er frisk på det, da vi er inde i Hjallerups Bøger & Papir. De tog endda kun 90 kr. for seks stk. Nå, vi kører så mod Frederikshavn.
På vej mod Frederikshavn begyndte det også at sne? Hvad skete der lige for det? Og så i maj måned?
Vi bestemmer os for, at spise på Empires deroppe. Det skulle vi nok aldrig have gjort, og det er bestemt sidste gang vi nogensinde sætter vores ben derinde. Aldrig har vi fået så dårlig mad! Min kylling var rå og iskold indeni, og da jeg siger det til tjeneren, bliver han nærmest sur og går ud i køkkent med min tallerken. Fem minutter senere kommer han tilbage med samme tallerken. Kødet er blevet stegt endnu mere og nu er mine fritter blevet kolde! Grrrr. Jeg rører ikke maden og tager Lotus med ud. Var rasende. John gik så op for at betale, men om idioten ville give halv skade, som det mindste? NEJ.. Der gider vi da i hvert fald ikke spise igen. Har ellers været meget glade for stedet, da vi boede i Frederikshavn.
Vi finder så en fotohandler i gågaden og får taget pasbillede. Jeg skal slippe 125 kr. for 4 billeder! Jamen.. hvad sker der lige for det? NÅ, men skidt da også med det. Nu har jeg fået taget billederne og de blev da ok.
Begravelsen gik fint, og lille Lotus klarede det så flot i kirken. Hun lå bare og sumpede.
Efterfølgende var der kage og kaffe i Pusterummet i Elling. Fint arrangement og vi fik snakket lidt med vores venner og bekendte. Stille og rolig eftermiddag.
Mette og jeg ville ud og ride, og vi havde aftalt, at hun skulle komme ned til mig og hente mig til hest. Jeg hører så, at jagthytten holder øvedag – så synes ikke vi skal derop og træne kvadrilleprogram. Skynder mig, at ringe til Mette og vi aftaler istedet, at hun rider mig i møde. Mette vælger så at ride af bagvejen og jeg rider langs vejen. Så det ender med, vi rider forbi hinanden. Min telefon ringer, da jeg når op til Mettes bane. Mette står nede ved os! Ha ha.. Om igen. Jens og jeg tager lige en galoptur ned af bakken mod vores hus. Det skulle jeg nok aldrig have gjort på en “kold” og frisk hest. Han løb bare afsted med mig og ville ikke stoppe. Han stoppede først, da marken endte – dvs. efter 1 km eller noget. Tosset hest! Vi mødte så Mette og red en tur rundt i området på markvejene. Desværre var der iskoldt og vi hundefrøs. Det hjalp desværre heller ikke, da vi kom hjem på banen og fik lidt tempo på. Men vi fik da øvet program og Mette fulgte mig halvvejs hjem igen og vi fik da lige en hurtig galop-tur – en lidt mere kontrolleret galoptur, heldigvis.
Jeg er så gået hen og blevet syg også. Slap, ondt i halsen og er noget kun varm. Tror jeg har fået samme tur som Lotus. Vi bliver hjemme i dag og plejer os selv og prøver at hygge efter bedste evne.
Trailerkort…
Mette og jeg starter til teori på søndag. Er noget kun spændt. Er især nervøs over, om jeg kan hitte ud af at bakke UDEN at kigge mig selv over skulderen?!? Er ikke så skide god til at bruge mine sidespejle. Men, med lidt øvelse herhjemme, går det nok.
Min chef har givet mig fri hele dagen i morgen. Skal til jo til begravelse. John har også fået fri og ungerne bliver sendt i deres pasningstilbud. Jeg vil lige ud inden og se om jeg kan finde et sted, at få lavet pasbillede. Det skal jeg jo have med til lægen, når jeg skal have lavet den der lægeerklæringsting.
Synes godt nok der er hundekoldt i dag. Fryser virkelig meget. Havde heller ikke taget min jakke på i morges. Men fik den da hurtigt hentet inden jeg skulle ud og handle madplan med ungerne.
Lotus er lidt småsyg i dag. Hun har haft feber i dagplejen og været meget ked af det. Men, hun virker heldigvis frisk nu. Har spist godt og været i godt humør. Hun er nu lagt i seng og sover trygt. En smule træt var hun nok alligevel.
Vi fik da handlet madplan og rendt Hjallerup rundt på vores lille tour. Synes det er så hyggeligt lige at runde alle butikkerne den ene gang om ugen. Vi fandt dog ikke noget i genbrugen, der var værd, at tage med hjem. En enkelt chokoladebolle blev det til, hos bageren.
Vi har nu fået aftensmad og nu vil John ud og pille teltet til campingvognen ned. Campingvognen skal jo være klar til den 28 maj, hvor jeg holder 30-års fødselsdag!
Jeg vil ud og fodre bedriften og ellers gå og rydde lidt op. Håber vejret er godt i morgen til en lille ridetur med Mette. Der skal nemlig trænes kvadrilleprogram. Jeg øver herhjemme i stuen her senere. Det kan jeg lige holde til i dag. hi hi.