Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Hverdag igen…

Ungerne og jeg var afsted i dag. Ungerne trængte til at komme afsted i børnehave og dagpleje. Far har dog ferie, men vil have lavet lidt herhjemme. Det kan han ikke så godt, hvis ungerne er der og de har simpelthen hygget sig så godt i dag.

Jeg fik en sms fra FONA i dag om vores anlæg var klar til afhentning. Jeg kørte derfor til Hjørring efter arbejdet. Desværre havde FONA klokket i det og havde kun højtaleren hjemme. Selve afspilleren havde de ikke fået med! Torsker! Så jeg må på den igen. Bare ikke iorden. Og for det ikke skal være løgn, så har de ikke fundet fejlen! JAMEN GU! Det må FONA kunne gøre bedre. Nu må vi se. Mor her var i hvert fald ikke tilfreds. Bliver “spændende” at se om vi så skal vente 3 uger igen, på at få det hjem. Jeg tror det, desværre.

Jens og jeg har været på tur i aften – ud over stubmarkerne i fuld fart. Jens var lidt i hopsa i dag og det hjalp så heller ikke, at der sprang det ene rådyr ud foran ham efter det andet. Han var skræmt til døden, sølle hest! Men det gik da, og vi fik da en god tur alligevel. Der gik bare lidt, før han var rolig igen.

I morgen skal jeg til møde på Kommunen sammen med forældrebestyrrelsen. Det bliver spændende nok. Ser frem til det. Torsdag aften kommer tøserne hjem til mig. Det skal nok blive hyggeligt.

Heide Park! FED oplevelse!

Vi tog mod Sønderjylland fredag aften, efter vi havde afleveret ungerne i Frederikshavn. Vi fik tanket lidt op til den lange tur nedover og turen gik hurtigt.

Vi var nede hos Michalas svigerforældre lidt i 22, hvor vi havde fået lov til at overnatte. Vi fik lige en lille øl og en bette snak og så på hovedet i seng.

Vi køre afsted i Michala og Kims bil tidligt og mødtes med de andre, som vi skulle følges med og afsted det gik mod Heide Park, der ligger ca. 80 km syd for Hamburg.

Vi ankom til Heide Park ved åbningstid og havde en SUPER dag i Heide Park.
Jeg tror aldrig, jeg har set John så bange, som da vi kørte de 61 grader direkte ned af den store bane. Han var heller ikke så hård efter den tur, og sad over ved de ekstreme forlystelser. Vi andre var oppe i alt, hvad vi kunne komme i. Det var virkelig en oplevelse for livet. Bestemt et besøg hver. Vi skal helt sikkert derned igen om nogle år!

Svend Åge og Birthe var så søde, at passe gården og Harley havde de fået hjem til dem selv. Det gik over al forventning. Og vi er dem så taknemmlige for deres store hjælp. OG vi skylder også Kims forældre en kæmpe tak for deres utrolig store gæstfrihed! Det har været en af de bedste weekender, vi har haft og hvor havde vi det altså bare skægt.

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Et glimt fra jobbet…

Her er mit lille kontor og ja.. jeg sidder ved PC… smiley§ Men, det gør mig nu ikke noget. Den er lynende hurtig og har alle programmerne i orden. Så jeg klager bestemt ikke. Eneste triste ved kontoret er – at der er godt nok vinduer.. Men.. der er ikke noget at se ud på. Kun et mørkt lagerlokale. Så jeg har valgt at have lukket persiennerne. Synes det var lidt skummelt at kigge derud. Nu skal jeg bare have indrettet mig og ryddet lidt op rundt omkring mig og have hængt nogle billeder og andet personligt og arbejdsmæssigt op – så det kan blive lidt hyggeligt. Jaa… det bliver godt!

Mit tøj kom endelig i dag, så det er blevet pakket ud og er klar til brug allerede i morgen og weekenden! FEDT. Vi var også lige inde hos Birthe og Svend Åge her til aften og fik en bette sludder for en sladder og et bette glas rødvin. Slet ikke så tossi. Skulle lige hjælpe dem med deres printer og give dem et lynkursus i deres nye smarte digital kamera, som Morfar har givet dem – men det var jo hurtigt overstået.

Bilen gik også lige den helt store overhaling i dag. Elsker simpelthen en rengjort bil. Glæder mig allerede til at skulle ud og køre i den i morgen tidlig. He he. Ja, er vist lidt underlig, hvad det angår.

Morfar havde også i dag besøg af Svend Åge. Tror de hygger sig rigtigt. Morfar klarer i hvert fald opgaven som “Morfar-i-huset” ret godt. Chili fortæller så gladeligt om hvad de har lavet i løbet af dagen. Det er skønt at høre på.

Nu vil jeg have min aften-te og så vil jeg gøre John kunsten efter, og gå i seng. Den bette mand, er allerede faldet i søvn.

Jens og jeg alene på tur…

Jens og jeg var i dag alene på rundtur. Det gik overraskende godt og var på nye eventyr og stier. En laaang galoptur blev det også til, på en høstet mark. Elsker denne årstid.

2. dag på job er også veloverstået. Fik lavet endnu en helsiders annonce og har været godt rundt omkring på hjemmesiden. Dagen i dag gik mindst lige så hurtig, som den gjorde i går. Virkelig dejligt. Ungerne havde også hygget så godt derhjemme sammen med Morfar. Og gæt så lige hvad Lotus render rundt og siger? Ja, hun render rundt og råber: “Morfar”. Så sødt!