Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Ugens retter fra Hellofresh og rådden kylling

Denne uge har været rigtig god – i hvert fald de første 4 dage af vores madkasse. Fredag skulle vi have noget kyllingeret – men kyllingen var fordærvet. Føj for pokker og ret irriterende at stå og have forberedt maden og man pakker kyllingen ud og så stinker der virkelig ulækkert. Skrev hurtigt til deres support og fik pengene retur for måltidet. Selvfølgelig fint nok – men lidt trælst at stå der uden aftensmad og måtte ud og handle ind til nyt mad. Ellers har det været en fin uge og den er Buddabowl smagte altså fantastisk.

Gammel cykel fik nyt liv

Bonusdatteren har fået teenagerens nye røde cykel – da teenageren ikke bruger den og den lige så godt kan gøre glæde hos bonuspigen. Lotus har fået en gammel cykel vi havde til at stå – og vi har fået den sat i stand (den skulle have hele turen med bremser, kæde og nye dæk på ) og nu skal den bare males. Pigerne har fået lov at spraymale begge cykler i deres ynglingsfarver – og det skal de have lov til – det bliver sikkert et sjovt projekt og de kan sætte deres helt egne præg på cyklerne. Glæder mig til de kommer hjem – så skal vi over og købe farve. Vi var ude og hente cyklen hjem i går på vores gåtur med Keld. Fantatisk aften og vejr at gå tur i. Og som altid lavede teenageren lækker, lækker mad til os. Vi er så heldige! Ja, jeg siger det tit – for det er vi virkelig!

Det er helt VILDT!!!

Det tid til at røbe endnu et stort og sindssygt projekt!!!

John og jeg skal med i DR’s overlevelses-program, Alene i vildmarken der bliver vist i starten af 2023!!!
Vi er begge meget spændte på hvordan vi klarer sulten og det at finde mad. Et plus må være at kiloene rasler af – og det er også spændende om vi kan enes når vi skal være sammen 24-7. Men jeg er i hvert fald sikker på at jeg ikke finder en bedre og sjovere makker at have med ud på en af mine største drømme – nemlig at deltage i Alene i Vildmarken! Det er FOR vildt!!! Har mega optur over det. Så skal vi bare lige have fundet ud af at få fri fra arbejdet – mindre detalje 😀

En værre tandpine

Var ved tandlægen i går med min dårlige tand, der har givet mig en tandbyld. Desværre kunne hun ikke røre ved den i går da den stadig er vildt betændt. Faktisk så meget at det løber ud hele tiden med betændelse. Ikke særlig rart. Det er en gammel tand, der engang er blevet rodbehandlet (og ikke korrekt udført) der driller. Det ender nok desværre med de rykker tanden ud. Det var jeg noget slået ud over i går må jeg nok indrømme. Skal derop igen her midt april og så skal der ske noget. Kan ikke gå sådan her ret lang tid længere nu. Jeg fik så ordnet en anden tand og har mega ondt i kæben i dag efter de har været derinde og rode rundt. Av. Lever på smertestillende i denne periode. Ikke særlig sundt og rart skal jeg hilse at sige. Men trods det – så havde vi en hyggelig aften i går. Chili lavede lækker aftensmad som altid – og vi fik gået en tur ud til Mc Donalds hvor vi lige fik en lille snack som belønning på gåturen.

Vores Axolotl, Bodil, vokser sig også stor og fin. Hun er ved at have en dejlig tyk mave og trives bare. Myggelaverne er et hit – så dem skal vi nok have købt en del af og gemme dem i fryseren. Det er virkelig et sjovt og fasinerende dyr. Kan sidde og studere hende i timevis.

Impulsiv fejring

Vi lukkede et kapitel i går med Nørvang og gammel gæld til eksen og det skulle fejres! Vi startede med et glas i haven og nød de sidste solstråler. Teenageren var så sød, som altid, at lave mad til os og som var klar da vi kom ind fra haven. Vi er nu heldige at have så stor og dygtig en pige. Virkelig lækker mad – til trods for det var kødfri aftensmad. Men det var virkelig godt! Det kan godt anbefales og det mætter utrolig godt. Efter aftensmaden gik vi alle tre ned på Rendezvous, hvor vi fik en lille let forret og så fik vi en lækker desssert – Cheesecake. MUMS! Hyggelig aften og dejligt vi fik gået en frisk tur derned og hjem igen. Win win.