Malthes Barnedåb…

I dag var vi med til Malthes barnedåb. Tøserne var klædt på til fest og var i hopla lige fra morgenstunden. Det gik rigtig godt i kirken og lille Malthe blev døbt. Vejret var godt og vi kørte alle i samlet flok hjem til nr. 49, hvor festlighederne løb af sig.

Lotus valgte så (igen) at hoppe i deres badebassin med alt tøjet på! Heldigvis havde Mette noget tøj hun måtte låne. Vi gav Malthe en personlig dåbsbog. Bogen er til og om den nyfødte dreng med den allerførste godnathistorie,
hvor han kommer på et spændende besøg i Fantasiens Kongerige og bliver
kronet, som en rigtig prins. Data fra fødslen såsom vægt, længde,
tidspunkt, hår- og øjenfarve, jordemoder m.v. indgår i bogen. Et varigt
minde for barnet og/eller forældrene. Håber de blev glade for gaven.

Maden til dåben var bare lækker og vi hyggede os de timer, vi var der i selskab med Mette og Lasses skønne familier. Ja, vi føler os næsten som en del af den nu – så godt falder vi ind hos dem nu.
Lotus faldt ned af vores dumme trappe i går aftes, da Mette og Lasse lige kom forbi til en kop øl og for at låne et bord til dåben. Bare så typisk lige op til en vigtig begivenhed og masser af fotos. Men sådan er det jo bare. Hun tog det heldigvis flot og er ikke mærket så slemt, som vi først troede. Mors lille bokse-Lotus!

Et visit hos AG og FP blev det også til her til aften. Nu er vi også godt brugte og har valgt at indtage sofaen. Aftensmad er det ikke rigtig blevet til – men tror bestemt ikke vi mangler noget efter sådan en dag med alt det gode mad.

Leave a Reply

Skriv et svar