Intet nyt under solen…

… eller skal vi sige intet nyt i regnen? Sikke der regner for tiden. Man kan ligefrem høre græsset gro på marken – hvilket selvfølgelig er godt for vores dyr.

Jeg har været på jagt efter billig hårfarve i dag og er gået i krig med projektet. Lidt grå hår og udgroninger skal bekæmpes!

John var på arbejde i går med opkast og dårlig mave. Sølle mand. Han har det heldigvis bedre i dag. Men hold da op en dag han må have haft i går. Jeg sendte ham også i seng på samme tid som ungerne i går. Han var ikke meget værd.

Da jeg alligevel var inde i Hjallerup en bette tur, tog jeg lige et smut forbi genbrugen. Fandt lidt Pomp Deluxe tøj til Lotus. Jaah, så godt! Og en kjole til Chili magen til en Lotus også har. Smart, smart. Og så købte jeg et bundt bodyer til Lotus. Røverkøb, hvis I spørger mig!!

Chili har også fået 3 ekstra invitationer med i børnehaven i dag. Hun vil så gerne have William, Thea og Stine med til hendes fødselsdag. Stine er hun vist begyndt at lege en del sammen med – så selvfølgelig – alt for vores lille prinsesse. Så må vi køre i to biler eller to gange for at hente dem med hjem fra børnehaven på hendes fødselsdag. Det skal nok lykkedes. Håber ungerne har lyst til at fejre hendes dag herhjemme med hende.

Og lige til slut et stort tillykke til nr. 49 med familieforøgelsen. Deres missemor nedkom med 4 sorte småmislinger i dag. Tillykke, tillykke.

Leave a Reply

Skriv et svar