Kl. 9.00 stod vi trofast på pletten ved Kirken i Ørum og blev samlet op af en bus og kørt ud på Kjellingbrovej, hvor StyggeKrumpen og Borgmesteren kom og hakkede et torv over med en økse. Turen gik så på gå-ben derude fra og ind til en stor gård lidt uden for Ørum, hvor der var skuespil, og lidt forfriskninger. På turen var der ryttere, hestevogne og cykler med rundt. Alt i alt var vi nok omkring 150 friske folk med på turen. Virkelig flot opbakning! Så gik vi til Ørum kirke hvor der var gratis rundstykker, kaffe og saft til os alle og Nonne-koret sang i kirken. Så smukt. Så gik turen til Klokkerholm, den sidste distance. Det gik over al forventning, og da vi nåede til Klokkerholm kirke var der igen forfriskninger og sang i kirken inden vi gik i samlet flok ned til Møllesøen i Klokkerholm, hvor der var sat boder, telte m.m. op! Her blev der servereret gratis frokost og man kunne købe billige øl og sodavand. John og jeg valgte så at hoppe fra turen og gik så de 4 km hjem igen. I alt kom vi op på 14 km og Chili gik langt de fleste selv. Lotus fedede den af og hyggede i cykeltraileren.
Vi sluttede turen af derhjemme i haven med en dejlig kold øl! Shit, nogle trætte ben vi nu har. Men det skulle jo være så sundt, ikke sandt?
Leave a Reply