Hyggelig aften hos Janne og Rasmus…

Lørdag formiddag kom mormor og morfar og hentede Chili og de tog ud for at vælge skoletaske. Det viste sig at være en vældigt projekt og hun var ikke nem at stille tilfreds. Hun vidste godt, hvad hun ville have! En monster high-taske! Og det fik hun, efter lang tids søgen. Hun fik skoletaske, penalhus, madkasse og drikkeflaske i samme tema. Hun var så glad for det. Vi er bare glade for hun er kommet over alt det Hello-Kitty og er på vej væk fra de lyserøde prinsesser m.m.

Mormor og morfar kom så med morgenbrød lørdag morgen. Det var rigtig hyggeligt. Og da vi havde spist, dukkede Rebecca op til en ridetur på hestene. Rebecca er blevet fast rytter på Henning, de dage Tina ikke kan ride. Rebecca kender jeg fra Kvadrillen og jeg ved hun er en rigtig god rytter og ved hun snildt kan få sat skik på Henning. Det er totalt win-win for alle parter, at Rebecca mangler en hest og vi mangler en, der kan lære Henning, at blive en god og dygtig dressurhest. Det går bare så godt med ham.

Campingvognen blev fundet frem og rengjort, så den kunne komme med op i byen, til Rasmus og Janne. Rasmus og Janne inviterede til spisning sammen med Tina og Jacob. Det blev en halv-våd aften og vi er glade for vi valgte at tage campingvogn med. Kan desværre godt gå hen og få lidt præsentationsangst over at skulle leve op til det mad begge hold har præsteret at lave. Uha… Der kan vi jo slet, slet ikke være med… Men, vi må prøve – om ikke andet, må vi købe det udefra. Thi hi..