Det er begyndt at være hverdag igen. Det nyder jeg. Jeg nyder det hele kører med ungerne, kærligheden og gården derhjemme. Jo jo, der er en del udfordringer. Dem er der mange af. Men er glad for jeg har støtte og opbakning til at klare mig igennem. Så skal det hele nok blive godt. Føler, at solen er begyndt at skinne igen. Har fået delt en masse tanker og bekymringer og bare dét at blive hørt og lyttet til – det er en hel ny verden. Føler ikke jeg går alene mere.
Alt had, mistillid og alenefølelse er ved at være vendt til glæde, tillid og følelsen af at være to om alt. Det betyder virkelig noget i min lille verden og jeg kan mærke følelsen bliver (heldigvis) stærkere for hver dag, der går.
Jeg arbejder på at vende mørke tanker til noget lysere og smukkere, hver gang de kommer fra nu af…