Host host…

Åh gu, så trælst det hele er. Hoster og hoster og kan slet ikke komme over det. Lotus og jeg er ramt og hoster og sprutter. Jeg var ude og løbe i går – det gik ok, selvom jeg har holdt “fri” de sidste godt 14 dage – pga. jeg skrantede og ikke rigtig kunne tåle det kolde luft i lungerne. Jeg løb 4 km i går aftes oppe i byen. Det var en succes! Og virkelig skønt ikke at løbe på den mørke Østermarksvej. Den er også fyldt af huller, så det er med livet som indsats at løbe derude – selvom man har lys på!

Jeg skal også et smut i genbrugen her i ugen. Jeg skal have fundet mig et SLIPS og en skjorte. Vi leger videre med legen – og laver Slipse-fredag på fredag på jobbet. Nu har vi jo holdt festlig fredag og der er vel også grænser for hvor festligt det skal være!!? smileyEn kollega og jeg er ved at stable en uformel-kollega-julefrokost op på jobbet. Firmaet holder nemlig ikke julefrokost – vi har kæmpe sommerfest i stedet – og vi synes vi manglede en julefrokost. Det bliver så for egen regning. Håber der er opbakning til dette. Indtil videre er vi en 5 stykker. Sidste år var vi 4, så det er jo allerede en smule bedre. ha ha. Optimist til det sidste!

Ellers står weekend-planerne ikke på det store for mit vedkommende. Jeg skal være græsenke lørdag aften, hvor John skal til Herrefrokost hos sine kammier oppe i byen. Skal nok stå standby, hvis bentøjet ikke kan gå hjem de 2,5 km smiley

Leave a Reply

Skriv et svar