I går, fredag, var vi ovre hos Bitten og Jørgen. Vi gav pizza, og havde noget vin med over til dem. Vi har nemlig den pragtfulde aftale, at vi skiftes til at købe pizza til hinanden. Det var simpelthen så hyggeligt, og snakken kørte bare derud ad. John faldte godt nok i søvn midtvejs, men det er der jo ikke noget nyt i. Hæ hæ. Vi tre andre fik da indtaget noget godt rødvin og Jørgen bryggede en god omgang kaffe. Det var slet ikke så tossi.
Da det er lørdag i dag, var det også min sove-længe-dag og jeg valgte derfor, at sove i campingvognen. ORK, hvor var det altså dejligt. Bare det, at få en hel nats søvn, uden at blive vækket af ungerne og bare dét med at vågne selv og selv bestemme, hvornår man vil stå op. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg sover derude!
I dag har vi været i Frederikshavn hos Farmor og Farfar. Vi skulle op og hente en bar til på lørdag, og vi kunne så slå to fluer med et smæk, og tog derfor kage med til formiddagskaffen. Vi fik også hentet reservedele til Fiaten, og John skal se om han kan fixe den i morgen. Det håber jeg, at han kan – ellers kan jeg ikke få min hestetrailer ud! Han har valgt at skille puntoen af lige udenfor porten. Ikke så heldigt! Jeg skal jo til Kvadrilletræning i morgen.. HVIS da vejret er til det. De lover jo det vildeste regn- og tordenvejr. Hmm..
Over middag tog vi op til Svend Åge og Birthe i deres sommerhus til eftermiddagskaffe. De lavede også aftensmad og vi havde simpelthen en rigtig hyggelig dag dernede. Er næsten lige kommet hjem, og jeg overvejer om jeg skal hoppe i seng. Er så træt. Det har jeg faktisk været den sidste uges tid. Ved ikke hvad det lige er, der gør mig så træt. Nå men, håber I nyder det sidste af weekenden…