Fredag aften stod den på forårsfest i Børnehaven. Forårsfest og forårsfest – det er vel så meget sagt, men fest var der og det var bare hyggeligt. Vi blev placeret hos vores venner oppe fra byen, det gjorde det bare lidt mere hygsomt. Chili havde hjulpet mig med at lave Hawaii-pizza og selvfølgelig skulle der parasoller i pizzaen. Et hit!
240 mennesker var vi stuvet sammen nede i Børnehaven. Heldigvis kunne vi være ude i år. Ungerne lavede flot underholdning inden spisningen, i hallen. Åh, som vi grinede af de skønne unger. Chili lignede en, der var ved at dø af skræk, men gjorde de ting hun skulle gøre. Lotus underholdte med en masse underlige grimasser og døjede med at holde styr på snørebånd og hårspænder! he he
Jeg var blevet lokket til at lave en sponsorlagkage til salg fra forældrebestyrelsen. Vi nåede ikke selv at få en bid af lagkagen, før den var væk, så den må da have set en smule indbydende ud, trods alt.